Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sandes her, at det fordetmeste sker, soin vil ske, og vakkert har I
bodet paa min Uforstandighed ; saa godt synes jeg om denne
M0, at det tykkes mig en stor Lykke at have et saa fagert Ram.
Hvad heder hun?« »Helga,« svarte Thorgerd. »Helga den fagre
skal hun hede,« siger Thorstein. »Nu skal du gjöre hende færdig
til at fare hjem med mig.« Hun gjorde saa. Thorstein blev ledet
ud derfra med gode Gaver. Helga red hjem med ham og blev
opfostret der paa Borg, hoit agtet og elsket af sin Far og Mor og
aile sine Frænder.
Den Tid boede paa Gilsbakke oppe i Hvitaalien Illuge svarte,
Son af Hallkell Roskellsson; hans Moder hed Thurid Dylla og var
en Datter af Gunnlaug Ormstunge. Illuge var den mægtigste
Hov-ding i Borgarfjorden næst efter Thorstein Egilsson; han havde store
Eiendomme og var haard af Sind, men god mod sine Venner.
Han var gift med Ingebjorg, Datter af Aasbjorn Hordss0n fra
Ornolvs-dal. Ingebjorg og Illuge havde mange Born sammen, men faa af
dem vedkommer denne Saga. En af deres Sonner hed Hermund,
en anden Gunnlaug. Begge vare de haabefulde Mænd og paa den
Tid halvvoksne. Saa er sagt om Gunnlaug, at han tidlig i
Op-veksten var langt fremme for sin Aider; han var stor og sterk,
havde lysbrunt og fagert Haar, sorte Oine og et tækkeligt Ansigt;
dog var Næsen noget styg; han var smal om Midjen, bred over
Herderne og i det Hele vel bygget; af Sind var han meget urolig,
tidlig forvoven, strid og haard som oftest; han var en god Skald,
men havde en noget skarp Tunge, derfor blev han kaldt Gunnlaug
Ormstunge. Hermund var mere vennesæl og saa ud til et
Hov-dingsemne. Da Gunnlaug var tolv Aar gammel, bad han sin Far
om at udruste ham til en Reise ; han sagde, at han vilde fare
uden-lands og se andre Folks Skikke. Illuge Bonde var ikke videre
glad i dette og mente, at han ikke vilde blive god at drages med
udenlands; hati tyktes knapt nok at kunne holde Styr paa ham
hjemme. Ikke længe efter gik Illuge en Morgen tidlig ud; da saa
han, at hans Stabur var aabent, og at nogle Varesække med
Klov-puder ved Siden var lagte ud paa Tunet. Han undredes meget
over dette. Da kom der en Mand ledende lire Heste efter sig;
det var hans Son Gunnlaug. Gunnlaug sagde, at det var ham,
som havde lagt Sækkene ud. Illuge spurgte, hvorfor han havde
gjort det. Han svarte, at det skulde være hans Udrustning til
Reisen. »Ingen Hjælp skal du have dertil af mig,« siger Illuge, »og
ingensteds skal du fare, for jeg vil.<•< Dermed kastede han Sækkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
