Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drog de til Thorbrandsstad, og det varede ikke 1 ainge, for Odd og
Thore var fairdige. Derfra til Aasbrandsstad. Haavard knevede
Torvoksen. og hans Fnende Hallgrim rustede sig til at drage med
ham. Aasbrand havde en Hjemmemand, som hed Aan; han var
Huskarl der og var Hallgrims Fosterfar; han lagede sig ogsaa til
at rei.se ined. Da de var fåordige, gik de ned til Baaden og blev
vel modtagne af Thorhal. De var nu otte ialt, den ene drabeligere
end den anden. Da sagde Hallgrim til Haavard, sin Frande:
»Hvor-for drog du hjemmefra uden Sverd eller 0kser« »Traiffer det sig,
at vi moder Thorbjorn,« sagde Haavard, »saa skal du ikke sporge
saa, naar vi skilles; thi jeg agter at tage hans Sverd Gunloge, og
det er et ypperligt Vaaben.« De onskede, at det maatte vaere sagt
i en heldig Time, de var alle ivrige efter at gjare sin Faärd beromt.
Det var nu langt paa Dag, og de stodte sin Baad ud og tog til
Aarerne. De for over Sundet; det blasste hvast paa Fjorden, saa
de tog meget Vand ind forud; men de roede tappert paa og
stan-sede ikke, for de var udenfor Laugabol. Der var en god Havn,
som Thorbjorn havde ladet gjarc, og ovenfor var der en Stenbakke.
og ovenfor den var der et bekvemt Baadnost med Dor; paa den
anden Side, nedenfor Bakken var der en stor indelukket Bugt. Fra
Nostet kunde man ikke se ned til Fjaeren, men fra Bakken kunde
man se baade Nostet og Fjaeren. Da de kom til Land, sprang de af
Baaden, og Haavard sagde: «Nu skal vi ba;re Baaden over Bakken og
hen til Bugten; selv skal vi vai re bag Bakken, saa at de ikke straks ser
os; lad os nu ikke vaere for braa; ingen maa springe op, for jeg siger til.
Det var blevet meget morkt.
Nu er at fortcelle om Thorbjorn og hans Maend, at de var
dragne vestenfra, ti i ’fallet; der var Sturla og hans Son Tjodrek,
Thorbjorn, Vak, Brand den Sterke og to Huskarle; Skuden var
svasrt ladet. De kom til Laugabol samme Aften i Skumringen.
iVi har ingen Hast,« sagde Thorbjorn; »Skuden lader vi ligge her
i Na t og baerer ikke andet iland end vore Vaaben og Klander;
det er nu godt og tor t Veir. Tag Vaabnene du, Vak.« Han tog
da deres Sverd og Spyd og bar dem op til Nostet. Da sagde
Thore: »Lad os nu forst tage Vaabnene deres og ham, som folger
med.« »Nei, vent,« sagde Haavard. Han bad Hallgrim tage
Sver-det Gunloge og bringe det til ham, og da Vak gik ned, lob
Hallgrim hen, tog Sverdet og bragte det til Haavard. Han svang det
i Luften og rystede det i Hjaltet. Vak kom nu op for anden Gang;
Skjoldene havde han paa Ryggen og Staalhuerne paa Armen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
