- Project Runeberg -  Fader og Søn /
183

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DA VI RYDDEDE SKOVEN 183

tænkte Anoschenko — det hed vores gamle Fyrværker — og
jeg over Sagen og besluttede at føje ham i hans Vilje. Da
vi saa kom til et stort, skyggefuldt Træ, lagde vi ham hen
under det med Hovedet op ad Stammen og gav ham et Par
Tvebakker dyppede i Vand til at kvæge sig ved. Derpaa
sagde vi alle Farvel til ham og kørte videre.«

»Var han en flink Soldat?« spurgte jeg.

»Aa, han var ligesom alle vi andre,« svarede Shdanov.

>Og hvad der blev af ham, maa Gud vide!« vedblev An-
tonov. — »Ja, der var mange af vore, som blev liggende ved
den Lejlighed.«

»Ja, ved Dhargi, der gik det varmt til,« sagde Infante-
risten, i det han kradsede sin Pibe ud og atter rystede paa
Hovedet. — Derpaa rejste han sig og gik.

»Er der mange af Batteriets Folk, som har været med
ved Dhargi?« spurgte jeg.

»Ja, der er Shdanov, og Pazan, som nu har Orlov, og en
fem-seks Stykker til,« svarede Maksimov.

»Se til Pazan, han morer sig nok rigtig hjemme,« bemær-
mærkede Tschikin. »Nu er det snart et Aar siden, han
forlod os« +).

»Har du nogensinde været hjemme i din Soldatertid?
spurgte jeg Shdanov.

»Nej,« svarede han tvært, »jeg bryder mig ikke om at
komme hbjem.«

»Ja, da kan det ellers være ganske rart,« bemærkede An-
tonov. — »Naar ens Familie har Møntsorter, og man selv har
Kræfter til at arbejde, er man sikker paa en god Modtagelse.

»Men naar de nu selv har ondt ved at bjerge sig og
saa oven i Købet skal brødføde en gammel Soldat, der ikke
mere kan tage synderlig fat, saa gør man vist bedst i at blive,
hvor man er,« sagde Shdanov. — »Og Gud skal vide, om de
ogsaa er levende endnu.«

»Har du aldrig skrevet dem til?« spurgte jeg.

»Om jeg har? — Jo, jeg har sendt dem hele to Breve,

+) Tidligere kunde de russiske Soldater, der indtil Begyndelsen af Halyv-
fjerdserne laa méget længe til Tjeneste, faa Orlov et helt Aar ad Gangen.
O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free