Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 159
»Hør, ved De hvad, nu var der vist noget at gøre; De
skulde skynde Dem, mens de er samlede,« sagde Kompagni-
chefen i en overtalende Tone.
»Skal vi ikke give dem et Skud?« spurgte Antonov med
sin dybe Bas, og det forekom mig, at hans Ansigt havde et
næsten mørkt og vredt Udtryk.
Jeg kunde ikke længer modstaa det almindelige Ønske
og befalede, at Kanon Nr. 2 skulde rettes ind mod de næs.
vise Ryttere.
Næppe havde jeg sagt det, før Granaten blev sat ind
i Mundingen og ført til Bunds. Antonov bøjede sig hen over
Lavetten, stak sin Haand bagud og begyndte at vinke.
»En lille Kende til venstre! — Saa — nu lidt til højre!
Endnu lidt — og endnu lidt! Nu er det godt!« sagde han
efter at have rettet Opsatsen ind og forlod med et stolt An-
sigl sin Plads.
Kaptejnen, Maksimov og jeg saa den ene efter den anden
hen over Opsatsen og gav hver sin Mening til Kende.
»Den gaar for langt, det ved Gud den gør,« brummede
Velentschuk, skønt han havde staaet og kigget over Antonovs
Skulder og altsaa ikke kunde have nogen Mening om, hvor-
vidt Sigtet slod rigtigt. »Saa sandt jeg staar her, gaar den
over Hovedet paa dem og slaar ned i Træerne bagved !«
»Kanon Nr. 2! Fyr!« kommanderede jeg.
Betjeningsmandskabet løb tilbage, og Antonov skyndte sig
ud til Siden for at iagttage Nedslaget. Røret fængede, og det
sang i Kanonens Malm. I samme Nu indhylledes vi i en
tæt hvid Krudtrøg, og gennem det øredøvende Knald hørte vi
den hvislende, skurende Lyd af Granaten, der fjernede sig
gennem Luften. Svagere og svagere blev denne Hvislen, ind-
til den til Slutningen tabte sig i den almindelige Tavshed.
Lige bagved Rytterskaren viste der sig en lille hvid Røg-
sky. Tatarerne spredtes til alle Sider, og vi hørte Lyden af
en Eksplosion.
»Det kan jeg lide! Se hvor de faar travlt! Det holder
de Sataner nok ikke af!« hørte man baade fra Artillerister og
Infanterister, som stod i Klynger i Nærheden af Kanonerne
og glædede sig over Synet af den flygtende Fjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
