Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKØVEN 155
siden du kunde falde i Søvn allerede paa Morgenstunden.
Det faar du dig nok en ordentlig Omgang for.«
»Gid jeg maa krepere paa selve Stedet, Fjodor Maksimo-
vitsch, hvis jeg har smagt saa meget som en Draabe Brænde-
vin i Gaar eller i Dag,« svarede Velentschuk, — Og hvad
Glæde skulde jeg desuden have af at drikke mig fuld% til-
føjede han med et Suk.
»Naa ja, det maa du nu selv klare for Øvrigheden, som
du bedst kan, men bliver du saadan ved, gaar det dig ilde,«
sagde den veltalende Maksimov i en noget blidere Tone
end før.
»Ja, det er ligefrem et Mirakel, Kammerater,« vedblev
Velentschuk efter en lille Pavse, idet han kløede sig i Nakken.
»Nu har jeg tjent i over femten Aar, men endnu aldrig har
jeg oplevet noget lignende. Da vi fik Ordre til at stille, begav
jeg mig straks hen paa Vej til Parken, som det var min Pligt,
og da fejlede jeg ikke det mindste. Men allerbedst som jeg
gik, fik jeg en Fornemmelse, som om en tog mig i Kardusen
og væltede mig om påa Jorden. I det samme faldt jeg i
Søvn, og saa hørte og saa jeg ikke mere. Det maa have væ-
ret den sovende Syge i egen Person, der kom og over-
faldt mig.«
»Ja, jeg havde ogsaa mit Hyre med at faa dig vaagen,«
sagde Antonov, medens han halede sine Støvler paa. »Jeg
puffede og sparkede til dig, men lige meget hjalp det, du laa
dér som en død Klods.«
»Naa, og du mente naturligvis, at jeg var drukken,« be-
mærkede Velentschuk.
»Ja, saadan var der ogsaa en gammel Kone hjemme,«
fortalte Tschikin, »som laa og sov oppe paa Ovnen to Aar i
Træk. I Begyndelsen halede og ruskede de i hende, for de
troede, at hun sov paa samme Manér som alle vi andre, men
til Slutningen opdagede de, at hun ikke var til at faa vaagen.
Ja, det er sandt, hvad jeg siger, min rare Ven.«
»Hør, fortæl os engang, hvordan du imponerede Bønder-
folket der hjemme, dengang du havde Orlov,« sagde Maksimov
smilende og sendte mig et Blik, der skulde sige: »Har De
ikke Lyst til at høre, hvad det dumme Menneske fortæller ?«
>Jo, det gik meget nemt til,« svarede Tschikin. »Ser du,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
