Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 141
Ilja rejste sig, men hans Læber skælvede saa stærkt, at
han ikke kunde sige et Ord. Hans gamle Moder styrtede sig
hulkende hen imod ham og vilde kaste sig om Halsen paa
ham, men Dutlov holdt hende tilbage med sin udstrakte Arm
og vedblev:
»Ja, det var et slemt Ord, det forleden — det stak mig
som en Kniv i Hjertet. Din Fader betroede dig til mig, da
han skulde til at dø, og jeg har ogsaa behandlet dig, som om
du kunde været min egen Søn. Og har jeg fornærmet dig i
nogen Maade, saa er det vel kun, fordi vi alle er Syndere for
Vorherre. — Er det ikke saa, I kristne Mænd?« henvendte
han sig til alle dem, der stod rundt om ham. »Du, hans
gamle Mor, og du, hans Hustru, I, som staar her for mine
Øjne, taler jeg ikke Sandhed? Dér ligger Kvitteringen! Tag
den! Pengene er gaaet, men hvad bryder jeg mig om det! —
Og nu siger jeg: Tilgiv mig for Kristi Skyld!«
Dutlov slog sin lange Kaftan til Side, lagde sig langsomt
paa Knæ og bøjede sig helt ned til Jorden for Ilja og Aksinia
Forgæves søgte disse at hindre ham deri; han rejste sig ikke,
før hans Pande havde herørt Gulvet, og derpaa rystede
han Støvet af sig og satte sig hen paa en Bænk.
Iljas Moder og Aksinia græd højt af Glæde, og fra alle
Sider lød der Bifaldsytringer. »Saadan skal det være; han
har gjort, hvad Vorherre og Pligten bød ham,« sagde en
af Bønderne. »Naa, nu beholder han da en flink Arbejder
i sit Hus, og det er vel mere værd end Pengene,« bemær-
kede en anden. »Ja, den gamle har handlet, som ret og
billigt var,« erklærede en tredje, »og de to unge kan rigtignok
være glade.« Iljas Kammerater var de eneste, der ikke syntes
rigtig tilfredse; de sagde ikke et Ord og listede sig ganske
sagte bort.
Et Par Timer senere rullede Dutlovs to Teljegaer ud af
Forsladen. I den forreste knejsede Ignat og hans Fader, og
i den bageste, der bevægede sig frem uden Styr, sad Aksinia
og hendes Svigermøder, begge med stolte og lykkelige An-
sigter, og lige over for dem, med Ryggen mod Hestene, Iljuschka.
Han var dygtig rød i Hovedet, tog sig nu og da en Bid Brød
og en Hjertestyrkning øg lod Munden løbe uafbrudt. Hans
glade Røst, ,Teljegaernes Raslen hen over Stenbroen og He-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
