Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 137
maatte være Djævelen — listede sig langs Væggen i Forstuen
og famlede efter Klinken. Med et stødte han mod en Tønde,
saa Staverne raslede hen ad Gulvet. Og atter gav han sig til
al lede efter Klinken. Saa! — Nu fandt han den! Dutlov
rystede som et Æspeløv over hele Kroppen. Han løftede
Klinken og traadte ind i menneskelig Skikkelse. Dutlov vidste
nu bestemt, at det var Fanden i egen Person: han vilde gøre
Korsets Tegn, men hans Fingre var som lammede. Han gik
hen til Bordet, trak Dugen af, slængte den hen ad Gulvet og
krøb op paa Ovnen. Han var nu saa nær, at Dutlov kunde
se, at han havde iført sig Pøolikejs Skikkelse. Djævelen skar
Tænder, gjorde Fagter med Hænderne, lagde sig hen over
Dutlov og greb fat i hans Strube.
»Det er mine Penge!« hvæsede Polikej.
»Slip mig! Slip mig!« Du skal faa dem alle sammen,«
vilde Dutlov have sagt, men det blev kun til en hæs
Rallen.
Polikej laa oven paa ham, tyngede ham med Centnervægt
og var lige ved at kvæle ham. Dutlov vidste, at naar han
blot kunde bede, vilde Satan slippe sit Tag, men ikke én
af de mange Bønner, han kendte, vilde komme over hans
Læber. Hans lille Sønnesøn, der laa ved Siden af ham, ud-
stødte et gennemtrængende Skrig og begyndte at græde: Dut-
lov var kommen til at klemme ham op mod Væggen. Dette
Skrig frigjorde Oldingens Læber. »Kristus skal atter opstaa«,
hviskede han. Han løsnede sit Tag lidt. »Og hans Fjender
skulle spredes som Avner for Vinden,« vedblev Dutlov. Han
steg ned af Ovnen, og den gamle kunde høre hans Fødder
klaske mod Gulvet. Dutlov ramsede alle de Bønner op, han
kunde. Han gik forbi Bordet, hen til Døren, aabnede den
og smækkede den saa haardt i efter sig, at hele Huset rystede.
Men alle sov dog undtagen Bedstefaderen og den lille Dreng.
Dutlov bad og rystede over hele Legemet, og Barnet græd og
faldt saa i Søvn trykkende sig op til ham.
Der blev atter fuldstændig stille, og Dutlov laa længe uden
at røre sig. En Hane galede paa den anden Side af Væggen,
næsten lige ind i Øret paa ham. Hønsene begyndte at ryste
Fjerene, og en Hanekylling gjorde et mislykket Forsøg paa at gale
efter den gamle Hane. Nede ved hans Fødder var der ogsaa
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
