- Project Runeberg -  Fader og Søn /
120

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 LEO TOLSTOY

modigt til Dunjascha, som var i Færd med at sætte hendes
Haar. »Hvor er han henne? Hvor bliver han af?«

Aksjutka fløj atter ned til Hytten, for ind i Forstuen og
meldte, at Polikej øjeblikkelig skulde komme op til Fruen.

»Ja, men det er jo længe siden han gik,« svarede Akulina,
som lige var bleven færdig med Maschbka og nu havde sin
lille mindste under Behandling i Truget. Med den ene Haand
støttede hun Drengens buttede Ryg, og med den anden va-
skede og gned hun ham ubarmhjertigt. Sjemka skraalede,
skar Ansigter og virrede med sine smaa, hjælpeløse Arme,
men der hjalp ingen kære Mor, han skulde være ren, hvad
enten han vilde eller ej.

»Se efter, om han ikke skulde være falden i Søvn,« til-
føjede Akulina og saa sig uroligt om til alle Sider.

Imidlertid var Snedkerkonen rendt op ad Hønsestigen for
at hente noget Tøj, som hun havde hængende paa Loftet.
Pludselig lød der et Rædselsskrig deroppe fra, og lidt efter
kom hun kørende paa alle fire og med lukkede Øjne ned ad
Trappen.

»Iljitsch!« skreg hun.

Akulina slap Barnet.

»Hu … uh! Han har hængt sig!« hylede Snedkerkonen.

Uden at lægge Mærke til, at Sjemka trillede rundt i Truget
og blev liggende med Ansigtet nedad og sprællende Ben, får
Akulina ud i Forstuen.

Han hænger ... oppe påa Bjælken! Han hæn ...«
hylede Snedkerkonen, men standsede, da hun fik Øje paa
Akulina.

Akulina styrtede hen til Stigen og ilede op ad Trinnene,
inden nogen kunde forhindre hende deri, men da hun var
kommen med Hovedet op over Loftshullet, udstødte hun et
forfærdeligt Skrig, tumlede baglængs ned og vilde sikkert have .
slaaet sig ibjel, hvis ikke Hyttens Beboere var kommen farende
til fra alle Sider og havde grebet hende,

XE

I de første Par Minutter herskede der en saadan Støj og
Forvirring, at man ikke kunde høre Ørenlyd. Mændene raabte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free