- Project Runeberg -  Fader og Søn /
113

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

POLIKUSCHKA 113

i Hovedpuden. De gik lige til Czaren, og han tillod, at Liget
blev gravet op igen. Det gjorde de saa og sprættede Puden
op. Men hvad fandt de i den? Ikke andet end Orme og
Kryb! Og saa gravede de ham i en Fart ned igen. Og se
alt det var nu Pengene Skyld i.«

»Ja, der er megen Synd til her i Verden,« sukkede Dut-
lov, som atter lagde sig paa Knæ og begyndte at bede. Da
han var færdig, saa han hen paa Brodersønnen. Denne sov.
Den gamle gik hen til ham, løste hans Hænder og lagde sig
saa selv paa en af Bænkene. Gaardskarlen gik derimod ud
for at lægge sig mellem Hestene.

TX&

Saa snart alt var bleven stille, listede Polikej sig sagte
som en Tyv ned fra Ovnen og sneg sig ud af Stuen. Han
befandt sig slet ikke vel mellem alle disse Mennesker og vilde
derfor væk herfra snarest muligt. Det begyndte allerede at
dages, og Hanerne galede hyppigere og hyppigere til hinanden.
Da han kom ud i Stalden, havde Baraban ædt al sin Havre
og stod nu med fremstrakt Hals og slubrede Vand i sig. Po-
likuschka spændte for, trak Hest og Køretøj ud af Stalden,
og et Øjeblik efter raslede Teljegaens Hjul hen over den
frosne Stenbro. Saa længe han kørte i Gaderne, havde han
hele Tiden en Fornemmelse af, at han blev forfulgt. »Der er
del« gøs det i ham. »Nu kommer de og tager mig i Nakken,
binder Hænderne paa mig ligesom paa Ilja og slæber af Sted
med mig for at putte mig i Munderingen!« Hans Uro steg
endnu mere, da han mødte en Pope, som kom gaaende med
sin Karl bag efter sig”). Det løb ham koldt ned ad Ryggen
baade af Kulde og af Frygt, og han svippede hvert Øjeblik
til Baraban med sin Pisk.

Men saa snart han kom uden for Byen, følte han sig lettet,
og Baraban havde vist samme Fornemmelse, for den holdt
øjeblikkelig op med at trave og bevægede sig videre i rolig

+) I Rusland mener man, at det bringer Ulykke at møde en Præst paa
Morgenstunden; her hjemme ser Sømanden nødig en Præst om Bord.

O. A.,
Polikusehka 15

—C————

ae

LT Ni

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free