Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 LEO TOLSTOY
stelig og nervøs og følte sig til Mode, som om et Uvejr nær-
mede sig. Frygt og Uhygge greb hende; det forekom hende, at
Stemmerne blev mere og mere truende, og hun havde en For-
nemmelse af, at der passerede noget ubehageligt dernede.
»Hvorfor skal de dog absolut skændes og skrige op?« tænkte
hun. »Hvorfor kan de ikke afgøre Sagen roligt og fredeligt
som gode Kristne, og som Kærligheden til Næsten byder det ?«
Pludselig var der en hel Del, der gav sig til at skrige op og
tale i Munden paa hinanden, men den, der raabte højest, var
Tømmermanden Peter Rjesun. Han hørte til Dvojnikierne)
og gik løs paa Dutlov. Den gamle Dutlov forsvarede sin Sag,
saa godt han kunde. Staaende foran Mængden fægtede
han ivrigt med Armene og trak sig hvert Øjeblik i Skægget.
Han talte saa hurtigt, at han var lige ved at faa Ordene for-
kert i,Halsen, og snøvlede saa stærkt, at han havde ond! ved
at forstaa, hvad han selv sagde. Hans to Sønner og Broder-
sønnen, alle tre smukke og kraftige unge Mænd, stod bag ved
ham. Den gamle mindede om Hønen i den bekendte Leg:
»Jeg snurrer mine Kyllinger tre Gange rundt!« Rjesun var
»Høgen«, men for Resten var der flere Høge her end han,
thi alle de i Forsamlingen, der kun havde én eller to Sønner,
eller med andre Ord næsten hele Miren, var imod Dutlov.
Sagen var, at gamle Dutlovs Broder for 30 Aar siden
var taget til Soldat, og nu vilde han, skønt han hørte til
Trojnikierne ;), i Betraglning heraf gaa ind under Dvojnikierne
og holdt paa, at den tredje Rekrut skulde udtages blandt alle
disse ved Lodtrækning.
Foruden Dutlov var der endnu fire Trojnikier, Først
Starosten, men ham havde Fruen fritaget, og saa en Familie-
fader, der havde stillet en Rekrut forrige Efteraar og der-
for var fri i Aar. De to tilbageværende Trojnikier skulde
derimod af med en af deres Sønner. Den ene af disse Fædre
havde ikke givet Møde, men hans Kone stod bag Mængden
med et bedrøvet Ansigt og haabede svagt paa, at Lykken vilde
vende sig, saa at hun slap for at afgive en af sine. Den
anden, en rødhaaret Bonde, hvis Kittel hang i Laser, stod med
sænket Hoved og lænede sig op til Kontortrappen. Kun en
Gang imellem hævede han sit Blik, saa hen paa den, der talte
x) Se Anmærkningen S. 82 og 83, OA:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
