Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 LEO TOLSTOY
Synd, for han var en god og skikkelig Fyr, men han mang-
lede Energi og kunde ikke undvære Brændevin. Kom han
hjem fuld, og hans Kone skældte ham ud og pryglede ham,
plejede han at sige: »Ak, jeg arme Stakkel! Hvad skal jeg
dog gøre? Men nu skal det ogsaa være allersidste Gang, det
lover jeg højt og helligt!« Og naar der saa var gaael en
Maanedstid, gik han igen hjemmefra, drak sig fuld og blev
borte i flere Dage. »Gud maa vide, hvor han faar Pengene
fra?« tænkte Naboerne. Sidste Gang, han havde haft del
Uheld at blive nappet, var det i Anledning af et gammelt
Væggeur, som han havde fundet i Forvalterens Kontor. Han
var kommen derind, medens ingen var til Stede, havde faaet
Lyst til Uret og havde saa puttet det til sig og solgt det for
en Spotpris inde i Byen. Men saa traf det sig saa uheldigt, at
den, der havde købt det, tilfældig kom i Besøg i Landsbyen
og fortalte om Uret, han havde faaet for saa billig en Penge,
Der blev straks anstillet en Undersøgelse, og takket være For-
valteren, som havde et Horn i Siden paa Polikej, blev den
skyldige udfunden og fornøden Rapport afgivet til Fruen.
Denne lod Polikuschka møde for sig. Han kastede sig
straks for hendes Fødder og tilstod rørt og angerfuld sin Brøde,
saaledes som hans Kone havde raadet ham. Saa begyndte
Fruen at formane ham og tale til ham om Pligten og Dyden,
Gud og det tilkommende Liv, og han blev da saa sønderknust,
al han gav sig til at græde. Det endte med, at hun sagde
til ham:
»Jeg tilgiver dig, men lov mig aldrig at gøre det mere.«
»Ja, jeg lover det højt og helligt,« svarede Polikej og græd
gudsjammerligt. »Gid jeg maa synke i Jorden, og mine Tarme
maa briste i Livet paa mig, hvis jeg nogensinde gør det
mere !«
Polikej gik hjem, lagde sig oven paa Ovnen og hylede
ynkeligt hele Dagen som en Gris, der skal stikkes. Og fra det
Øjeblik tog han sig sammen og gjorde sig ikke mere skyldig
i at rapse. Men hvad hjalp det: Folk var nu engang paa
Nakken af ham, og da Indkaldelsestiden nærmede sig, pegede
alle paa ham.
Polikej .havde endnu et Erhverv, og det var Hestedok-
teriet.. Men hvor han havde lært sig den Kunst, vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
