Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 LEO TOLSTOY
Saa vendte de og kørte atter ind i Byen og hen foran
Fru Sajtzovs Hus. Greven løb hastigt op ad Trappen og
trængte gennem Forværelset og Dagligstuen ind i Enkens Sove-
kammer. Han ilede hen til Sengen, hvor hun laa og sov,
løftede hende op i sine Arme, kyssede hende paa de lukkede
Øjne og løb saa hurtig ud igen. Anna Fedorovna bevægede
Læberne halvt i Søvne og spurgte sig selv om, hvad der var
sket. Turbin sprang atter ind i sin Slæde, raabte til Kusken,
at han skulde køre, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde,
og forlod saa Byen for bestandig uden at skænke hverken
Luchnov, den unge Enke eller Stjoschka en eneste Tanke
mere. — Han tænkte nu kun paa Moskva og paa, hvad der
ventede ham der.
IX.
Tyve Aar er gaaede; meget Vand er løbet i Stranden i
den Tid. Mange Mennesker er døde, mange er fødte, og
mange er voksede op og bleven gamle. Mange ny Tanker har
set Dagens Lys, og lige saa mange er gaaede ud af Verden
igen uden at efterlade nogen Spor. Meget godt og meget
daarligt af det gamle er glemt og begravet for bestandigt, og
meget kønt og fortræffeligt, men endnu mere hæsligt og ufuld-
komment af det ny er traadt ind i Livet.
Grev Fedor Turbin eksisterer ikke mere; han er for længe
siden bleven dræbt i en Duel af en Udlænding, som han
havde slaaet paa offentlig Gade med sin Ridepisk, og hans
Søn, der ligner ham som den ene Draabe Vand den anden,
er en smuk ung Mand, der allerede i flere Aar har tjent i
Garden. Men hvad de indre Egenskaber angaar, ligner den
unge Grev Turbin aldeles ikke sin Fader. Hos Sønnen var
der ikke Spor af det ubændige Vildskab og det Hang til
Tøjlesløshed, som — det nytter ikke at nægte det — var et
Særkende for vore Fædres Tid. Ved Siden af sin Aand og
Dannelse og en Begavelse, som han havde arvet efter Faderen,
var han i Besiddelse af en stærkt udviklet Sans for Livets
Behageligheder, et praktisk Blik paa Ting og Mennesker, en
ualmindelig Dømmekraft og et Skarpsyn, der sjælden svigtede
ham. Hans Udsigter i militær Henseende var glimrende; han
var kun 23 Aar og allerede Premierløjtnant i Gardeu til Hest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
