Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 LEO TOLSTOY.
endnu en Dag, men da han mærkede, at hans Bestræbelser
var frugtesløse, faldt han sin ny Ven om Halsen, kyssede
ham og forsikrede ham under Taarer, at han vilde søge For-
sættelse til Husarerne for at kunne komme til at tjene i samme
Regiment som han. Turbin var i sit mest glimrende Humør.
Han puffede Kavalleristen, der hele Morgenstunden ikke havde
sagt andet end du til ham, ind i en Snedrive, og pudsede
Blicher paa Kredsdommeren. Stjoschka løftede han op i sine
Arme og svor paa, at han vilde tage hende med til Moskva.
Endelig satte han sig da ind i sin Slæde og anbragte Blicher,
der absolut vilde staa paa Sædet, ved Siden af sig. Efter at
Saschka endnu en Gang indstændig havde anmodet Kavalleristen
om at sende Grevens Pels efter dem til Moskva, sprang han
op og satte sig ved Siden af Kusken. Greven raabte: » Kør
till« svingede med Huen, fløjtede til Hestene paa rask Kuske-
manér og gled bort fra det øvrige Selskab, der kørte ind til
Byen igen.
Foran ham, saa langt Øjet naaede, laa den store ensfor-
mige Sneflade, hen over hvilken den gullige, snavsede Vej
bugtede sig. De gyldne Solstraaler funklede og spillede paa
den glitrende Tøsne og varmede Ansigt og Ryg paa en be-
hagelig Maade. De svedte Heste dampede, og Bjælderne klang
gennem Luften. Fremad gik det i susende Fart, og alt hvad
de mødte, skyndte sig at komme af Vejen. En Bonde, som
kom gaaende ved Siden af et stort Læs Halm, der gyngede
paa den vaklende Slæde, undgik kun at blive kørt over ved
at springe gennem det klaskende Søle og dukke sig ind under
Læsset. Lidt efter kom der nok en Slæde. Inden i den sad
et sværlemmet, rødmusset Bondefruentimmer med et Barn
inden for sin Faareskindspels og daskede med Enden af Tøm-
merne paa en stakkels hvid Krik, der asede sig besværligt
gennem det tunge Føre. Ved Synet af hende kom Greven
pludselig til at tænke paa Anna Fedorovna.
>»Vend om!« raabte han til Kusken.
Denne forstod ham ikke straks og kørte videre.
»Vend om, siger jeg! Vi skal tilbage til Byen igen! Skynd
dig lidt!« skreg Greven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
