- Project Runeberg -  Fader og Søn /
25

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. 25

følte alle de tilstedeværende sig fuldstændig beroligede og fik
nu den bedste Mening om Greven. Savalschevskij førte ham
hen til sin Søster, en fyldig ung Enke, hvis store sorte Øjne
havde fulgt den elegante Husar med Interesse lige fra håns
Intræden i Salen. Turbin bød hende op til Valsen, hvis første
Toner Musikken netop spillede, og den Behændighed og Ynde,
hvormed han bevægede sig hen over Gulvet, bortjagede den
Rest af Fordom, der muligvis endnu kunde herske imod ham.

»Han danser jo mesterligt — som en ren Balletdanser«
læspede en tyk Godsejerfrue, medens hendes Øjne fulgte hans
Bens rhytmiske Bevægelser. Og saa talte hun i Tankerne:
»Én to tre — én to lre.«

Sikken Kruseduller han slaar med Benene!« sagde en
anden Dame, som man beskyldte for at mangle god Tone.
»Og tænk, han ikke saa meget som rører Damernes Kjoler
med sine Sporer. Det er jo aldeles forbavsende! Han er
mageløs behændig!«

Greven fordunklede Byens tre bedste Dansere: Guvernørens
lange, lyshaarede Adjutant, der udmærkede sig ved sine hur-
lige Bevægelser og ved at klemme sin Dame helt op til sig
under Dansen, og Kavalleristen, der havde sin Styrke i en
blød, yndefuld Vuggen i Hofterne og hyppige smaa Battements
med Hælene, og en civil Løve, der ganske vist var saa dum
som en Østers, men dansede glimrende og var Sjælen i
alle Baller. Den civile Løve engagerede efterhaanden alle Da-
merne i den Orden, de sad, var ikke fra Gulvet et Øjeblik
og standsede kun en Gang imellem for at tørre det røde, for-
nøjede Ansigt med sit pjaskvaade Kammerdugslommetørklæde.
Greven fordunklede dem alle og dansede med de tre mest fe-
terede Damer: med en høj Dame, der var smuk og rig, men
dum; med en af Middelhøjde, der var smagfuldt klædt paa,
men kun saa taalelig godt ud, og med en lille, der glimrede
ved sin Forstand, men ikke ved sit Ydre, Han dansede ogsaa
med andre — med alle de kønne Damer, og dem var der
ingen Mangel af paa Ballet. Men den, Greven syntes bedst
om, var den unge Enke, Savalschevskijs Søster. Med hende
traadte han baade Kvadrillen, Ekossaisen og Masurkaen. Under
Kvadrillen gjorde han hende mange Komplimenter og sammen-
lignede hende først med Venus og saa med Diana og saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free