Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
mellem de to bøker i tvilen og ialfald en viss
affinitet i idealerne, om ikke i troen.
Danske kritikere — Harald Nielsen og Hen-
ning Kehler — har pekt paa de filosofiske lik-
hetspunkter som findes mellem Chesterton og
Søren Kierkegaard. Man kan finde likhetspunk-
ter i deres livssyn, men indstillingen til livet er
fundamentalt ulik: en hollandsk essayist, Anton v.
Duinkerken har kunnet karakterisere ledemotivet
hos Chesterton som «Romantik der reinen Ver-
nunft.» Derav den utaalmodighet — i og for sig
et træthetssymptom — som de svakeste sider i
hans vældige produktion bærer merke av; den
kommer helst til orde naar han polemiserer mot
de oplyste og utviklingstroende barn av de gamle
bibeltroende protestanter, saanne som har trans-
portert sin fjeldfaste bogstavtro fra bibelen til an-
dre trykksaker. Ivrig og alvorlig henter de sine
argumenter mot troen ut av rare gamle bøker fra
slutten av det nittende aarhundrede som vi husker
at vi har læst engang i vor ungdom og glemt for
længe siden, og fuldt og fast tror de at naar en
katholik sier «Gud skapte eken», saa forveksler
han ekenøtten og Gud. Nu, det er den slags pole-
mik som bare er til, fordi «glemme skal ha sit»,
og Chesterton har aldrig næret nogen frygt for
at gi sit bidrag til det som skal glemmes. Han
har drysset sine dagboksblader saa gavmildt som
nogen ek i Englands skoger og parker har fældt
løv — og ikke det mindst betydelige av hans ind-
sats er det som han har git muld til og som vi
har set gro op i hans skygge.
ag EEG le na og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
