Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa en stor Charme i det Sprog som
efterhaanden hadde utviklet sig inden denne lille Kreds,
saa tillokkende, saa uttryksfuldt og underfundig i
sine Nuancer. Ubevisst dannede den Skole efter
hvert som nye og yngre kom med. Tonen blev
bragt vidre ut i Verden gjennem Pressens
Teater-og Literaturanmeldelser, den siste Roman eller det
yngste Digt. Der holdtes Justits — Høiesteret —
over det nye av Aaret, den kunde vække Harme
men den stod altid i Respekt.
For Even var dette Selskap til Fornyelse og
Glæde, da han oppe i sin Fjelldal
nødvendigvis maatte undvære alt i den Retning . . Og om
det ikke altid moret ham at drikke, gjorde en
ufravigelig Underforstaaelse sig gjældende, man maatte
tømme sit Glas, om ikke for andet saa for at faa
en nv at si Skaal med.
J
Nei men Strandeven da? hvis du tror det klær
dig at sitte molefonkel, pst! De Olsen? Pas paa
denne Dølen for os, skaf ham en Karaffel oç en
’ o
bundfrossen Selters!
Efter Byturene følte Even sig lys tilsinds; var
gla i Hjemmet og tok fat med fordoblet
Arbeidslyst de første Par Dage. Men straks var den
tindrende Søvnløshet der, som fulgtes av et
sni-eknde desperat Savn — efter atter at pines av de
syke Fantasiers Lidelser.
Langt over Midnat, Even tok den sovende lille
Sveins lokkede Hode, fra sin Arm, der det rolig
hadde ligget et Par Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
