Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 —
Breve igjennem og saa brænde dem. Ja, endelig
skulde det ske!
Dette haabet hun skulde kjække hende op, befri
hende, naar hun ikke mere kunde ty til disse
synlige Tegn. —
Alt var brændt, bare en liten Strimmel av et
Brev syntes ikke at ville seile sammen med de
andre forkullede Papirfillerne. Og da den krympet
og krøllet sig frelst over Kaminristen, nappet hun
den til sig, stirret paa de faa usammenhængende
Ord, la dem mot sin Mund, mot sin Kind.
Hun syntes denne Lappen hun krammet i sin
Haand var levende, og bad om at faa følge hende,
være til Trøst i ytterste Nød.
Tak! Hun skulde klare sig uten gamle Brev, —
Pludselig reiste hun sig op foran Speilet og
betragtet sig granskende, men denne Belysningen
nedenfra virket for smigrende, flatterende. For hun
hadde jo et par fine Furer ved Munden.
Hun tændte Lysene paa Gesimsen, Aa jo, hun
var gammel iaften, og det tydelig. —
Noget kunde vel i Øieblikket skrives paa
Sindsbevægelsen med Brevene.
Hun tænkte videret at en ung Pike er da mere end
sit Ansigt i tilfældige Stemninger, og med ett rev
hun Klæderne av. Linnedet faldt i Ring om hendes
Føtter, — der stod hun paa det brune Bjørneskind.
Men midt imot i Kaminspeilen stod et skinnende
Billede av en ung Kvinde, mattgylden, næsten
kjølig i Huden mot Kabinettets dyprøde Pond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
