- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
213

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE ITALIENSKE STORMESTERE.

213

at se til sin anden frænde. Med en saadan rædsel
havde jammeren opfyldt mænd og kvinder, at den ene
broder forlod den anden, onkelen sit søskendebarn,
søsteren sin broder og hyppig hustruen sin ægtefælle;
ja, hvad der er det forfærdeligste og næsten utroligt,
fædre og mødre undgik at besøge og pleie sine børn,
ret som om de ikke havde været deres.

Tusinder døde daglig redningsløst uden
nogensomhelst hjælp og pleie. Mange faldt uden videre om
paa offentlig gade; mange, der var døde i sine huse,
bragte først ved stanken af sin forraadnelse naboerne
budskab om, at de vare gangne bort.

Naboerne bar sig som oftest alle ens ad og blev
bevægede dertil ikke mindre af frygt for, at ligenes
raaddenskab skulde skade dem end af medlidenhed
med dem, der var døde. Enten slæbte de nemlig selv
eller ogsaa ved hjælp af nogle dragere, naar de kunde
finde saadanne, de dødes legemer ud af husene og
lagde dem foran dørene, hvor man, naar man vandrede
gjennem byen, særlig om morgenen, kunde se utallige;
derpaa lod de en ligbaare hente; men der var mange,
som ikke eiede saadanne og derfor biot lagde det døde
legeme paa et simpelt bret.

Faa var de, hvis lig blev baaret til graven af agtede
og venligsindede borgere. I almindelighed førtes kisten til
sit sidste hvilested af et slags dødningegravere, der, tagne
af det laveste folk, forrettede denne tjeneste for
beta-ling og kaldtes pestknægte. Disse bar den døde til
graven med faa, mangen en gang med slet ingen lys.

Ak, hvor mange store paladser, hvor mange skjønne
huse, hvormange fornemme boliger, der før havde
vrimlet af tjenerskab, af herrer og damer, var nu ikke
uddøde til den mindste staldknægt. Ak, hvor mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free