- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
192

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

DE ITALIENSKE STORMESTERE. 192

tronfølgen efter kong Roberts død og dels til Rom for
at arbeide for pavehoffets tilbagekomst.

Men alle disse æresbevisninger vilde alene have
veiet som fjær i en vægtskaal, hvis han under det
altsammen biot havde opnaaet et varmt blik fra den
elskede Laura, biot et haandtryk eller et eneste ord i..

Dette opnaaede han ikke: den strenge Laura
forbarmede sig ikke pver ham — tiltrods for hans mange
sonnetter. End ikke et kys kunde den dydefulde
dame give den digter, som for evig havde gjort hende
berømt!

Følgende lille begivenhed kan give et indblik i
den stakkels forelskede poets sindsstemning i disse aar.
Karl af Luxemburg, senere keiser Karl IV, opholdt sig
i 1346 nogle dage i Avignon. Et stort bal, hvor hele
det fornemme selskab gav møde, blev afholdt til hans
ære, og man kan være forvisset om, at der ved denne
leilighed var mange smukke Italienerinder og
provençalske damer tilstede. Fyrsten havde imidlertid hørt
tale om Petrarcas kjærlighed til Laura. Det første, han
foretog sig, var at opsøge hende blandt de
tilstedeværende og — formodentlig af ærbødighed overfor en
kvinde, der i over tyve aar havde kunnet stemme en
europabekj endt digters lyra — kyssede han hende paa
øine og pande i det hele selskabs paasyn.

Historien beretter intet om, hvorvidt Petrarca
forsvandt fra selskabet eller ikke. Men vi har hans af
græmmelse betyngede sind i den sidste linie af en af
hans sonnetter. Han siger biot:

»Jeg saa med misundelse paa fyrstens opførsel*.

Man tænke sig en udholdenhed, der har varet i
mere end tyve aar og opnaaet saa lidtl Dér kom den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free