- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
267

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev den meest blomstrende Handelstad i disse Egne. Handelsforholdene
med Indien fik paa denne Tid forøget Vigtighed, navnlig
da Genueserne efter at Riget Kaptschak var bleven opløst under
Hadschi Dewlet Girei, bleve Herrer i Tana ved Don. Den hele Handel
med Kryderier, Apothekervarer, Silketøier og andre orientalske
Producter kom snart i Hænderne paa disse driftige og uforfærdede
italienske Kjøbmænd, hvis Forbindelser udstrakte sig over det Caspiske
Hav, og den persiske Havbugt til Indien.

Men snart brød en ny Storm løs, frygteligere end nogen af
de tidligere, der havde rystet Orienten. I Aaret 1453 indtog
Muhamed den 2den Constantinopel, og 20 Aar senere faldt samtlige
genuesiske Colonier i Tyrkernes Hænder. Forgjeves søgte Venetianerne
at tilrive sig Handelen paa Levanten, deres Bestræbelser
forbleve frugtesløse, og Forbudet mod fri Skibsfart gjennem
Dardanellerne blev definitivt udtalt, og spærrede det Sorte Hav. De
gamle Forbindelsesveie mellem Asien og Europa bleve saaledes lukkede
og i flere Aar maatte Europa saa godt som aldeles savne
Orientens kostbare Producter; da de imidlertid søgtes begjerligt, og
betaltes dyrt, fandt Kjøbmændene en anden Vei og Smyrna blev nu
Stedet for Mellemhandelen. Men denne Stads Beliggenhed erstattede
ingenlunde Tabet ved en lang og kostbar Transport tillands, og
Handelen med Indien havde indtil den Tid, da Vasco da Gama fandt
Søveien, ikke stort at betyde.

Smyrna hævdede imidlertid sit Monopol paa den orientalske
Handel i 250 Aar, og indtil Midten af det 17de Aarhundrede var
Persien Mellemstedet for de indiske Producter, som didbragtes ad den
persiske Havbugt, samt over Afghanistan og Beludschistan. Disse
Producter bleve deels forbrugte i Landet selv, og Resten gik deels
over Bagdad og Erzerum til Smyrna, og deels over det Caspiske
Hav og Georgien ind i Rusland.

Paa Grund af denne store Handelsomvæltning, mistede alle de
sydlige russiske Provindser deres Betydning for Trafiken mellem
Asien og Europa. Da de store Mellemstationer Kaffa og Tana vare
tilintetgjorte, bleve alle de Forbindelsesveie som førte derhen, forladte.
De store Karavaner ved Wolga og Kuban forsvandt, Seiladsen paa
det Caspiske Hav holdt saa godt som aldeles op, og Astrakan blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free