Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Katharinnburg. — Mynten. — Chemisk Laboratorium. — Steensliberi. — Udflugter i Katharinaburgs nærmeste Omegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fod, havde en Længde af 400 Lagter. Til Høire og til Venstre af
det optagne Terrain var Jordsmonnet vel endnu guldholdigt og af
denne Beskaffenhed er Jordbunden overalt i Omegnen af Katharinaburg,
men kun paa det optagne Sted havde man ifølge anstillede
Forsøg anseet det værd at drive.
Tæt ved dette Vadskeværk havde man anlagt nok eet i en mindre
Maalestok. Guldsandet ved dem begge var eens, leeragtigt og
okkerfarvet. Deri fandtes fremdeles: Kalkskifer, Quarts, Kieselskifer,
Serpentin, Chrommalm og Straalesteen. Naar man udvadsker Guldsandet
noget, saa at Jordpartiklerne føres bort, lade dets mindre
Dele sig ogsaa erkjende. Disse bestode foruden af Guld hovedsageligt
af Quarts i afrundede Smaakorn, af Magnetjernerts i Korn
eller Krystaller, samt af Jernglands i Blade eller Krystaller.
Udvadskes Guldsandet endnu mere, saa bliver kun Magnetjernsandet og
Jernglandsen tilbage tilligemed Guldet. Dette fandtes deri i Skjæl
eller i Korn af uregelmæssig Form, sjelden af nogen videre
Størrelse, undertiden ogsaa i Krystaller, men med afrundede Kanter.
Det havde en fuldkommen guldguul Farve og indeholdt kun faa
fremmedartede Bestanddele.
Guldet var ikke ligeligt fordeelt i Sandet ved Gruben, de
underste, een til to Fod mægtige Lag, vare rigere end de øverste,
hvorfor ogsaa kun hine udvadskes, medens disse bortkastes som altfor
lidet indholdsrige. Middelgehaltet af det underste Lag udgjorde 1½
til 2 Solotnik pr. 100 Pud Sand, altsaa omtrent 0,0005 Procent.
Dette Udbytte forekommer vel, i Betragtning af det Ry, som det
uralske Guldsand staaer i for sin Riigholdighed, at vare overmaade
ubetydeligt; men tager man Hensyn til den Lethed hvormed Guldet
kan indvindes og udvadskes, er det dog temmelig betydeligt. Der
gives forøvrigt Guldsand, som indeholder 6—7, ja 10—12 Solotnik
pr. 100 Pud Sand; men det er kun sjeldent og ikke af stor
Varighed i en saadan Riigholdighed. Det er almindeligt, at det er
af endnu ringere Gehalt end ved Schabrowskoi; men selv om det
kun afgiver ½ Solotnik, lønner det sig at udvadske det, hvorimod
man endnu ikke benytter det, som kun giver ¼ Solotnik. I
Regelen ansætter man Omkostningerne ved Udvadskningen af Guldsand
paa 1—1½ Solotnik pr. 100 Pud Sand, til ⅔ af det indvundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
