Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødvendigt at skænke den hele sin
Opmærksomhed. Der kom derfor ikke mere af Fältskärns
be-rättelser i Bladet; han skrev nu ikke om andet end
Felttoget og Vestmagternes Politik. Dette var et
stort Savn for ham selv. Han elskede at arbejde
paa Storværket. Han længtes efter de gamle
hyggelige Tider, da Folk standsede ham paa Gaden
og spurgte, hvem der mon nu havde Kongens Ring
i sit Værge, og da den eneste Bebrejdelse, man
havde at gøre ham, var den, at han havde ladet
den eft Gang saa elskværdige Gustav Berteiskold
blive altfor haard og hovmodig.
Hans Konkurrenter i Pressen, som længe med
Ærgrelse havde set paa, at hans Blad satte sig
bestandig fastere i Publikums Gunst, benyttede sig
af denne Lejlighed til at knuse ham. De
fordrejede hans Ord, saa han kom til at tage sig ud som
en sneverhjertet Lokalpatriot, der gerne satte
Dannelse, Frihed og Fremskridt paa Spil, blot for
at spare nogle faa Menneskeliv.
Han var næsten for opfyldt af sin Offertanke
til at bryde sig om at gendrive dem. I hans Sjæl
herskede en hellig Fred. Han var hævet baade over
Had og Frygt. Hans Begejstring for Fædrelandet
gjorde, at han ikke kunde føie Smerte.
Nej, hans Sjælefred var ikke forstyrret. Han
digtede sine Sylvia-Sange ganske som Aaret før.
Den syttende Juni skrev han Sylvias
Sommertanker, maaske en lille Smule mere vemodige end
tidligere, idet de afspejlede hans Bekymring for
Fædrelandet, men de klagede ingenlunde over hans
egen Ulykke.
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
