Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stjernen, der varslede Lys, som Frelseren fra
Sorgens Nat.
Da steg du af Sky
i det glødende Sønder
som Haabet forkynder
det kommende Gry.
Da steg du saa skøn
af Skyggernes Rige,
at Nat maatte vige
for Morgenens Søn.
I Begyndelsen af 1852 kom der Meddelelse fra
St. Petersborg om, at Universitetets ny Statuter
vilde blive overordentlig strenge. Under den
almindelige Nedstemthed, som denne Efterretning
fremkaldte, offentliggjorde Topelius en Hyldest
til Universitetet, som han kaldte Vor eneste Arv.
Ogsaa den var en Lyssang.
Magt, Glans og Guld ejede Finland ikke, skrev
Digteren, dets Dannelses Skat var dets eneste
Arvelod. Men ligesom Trolden i gamle Dage vilde
spærre Sol og Maane inde i Bjerget, saaledes
truede Mørkets Magter nu med at tilintetgøre Lysets
finske Vogter, Universitetet. Men det skulde ikke
lykkes dem, thi Universitetet var omhegnet af hele
Folkets Kærlighed.
Dig elske vi med ærligt Mod,
du er vort stolteste Klenod,
vort hele, vide Land ej bær
en Skat saa dyrebar og kær.
Du rejste dig af Sorg og Nød
som Morgensol af Nat og Død
og spreder Lys om Landets Kyst;
dets Hjærte banker i dit Bryst.
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
