Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„men gaa en Aften, naar Solen synker, alene ud
paa Heden, og gem en Sorg i dit Hjerte! Da vil
Sangen af sig selv vaagne i dit Bryst; thi Sangen
er af Sorg oprunden."
Denne Tale kunde den ædle Väinämöinen ikke
forstaa. Han sørgede over, at han havde forladt
Altai med alle dets Skatte for at jage efter en
Fugl; han grebes af Hjemve. Men se, en
Aftenstund, da han med denne Sorg i sit Hjerte
vandrede over Heden, steg Sangen frem paa hans
Læber, Ordets Magt fødtes i hans Sjæl, og
sunken Sol i Skønhed gryede,
blomstersmykt blev øde Hede,
Hjertets Sorg i Sang forløstes.
Blid da blev den vilde Väinö,
og den vise Väinämöinen
uden Guld og Sølversmykke
vandt sig Sangens rige Lykke.
Saaledes var Sangen kommet til Finland. Der
var den vokset i Barndoms Uskyld, var modnet
til Mands Kraft og Visdom og fejrede, ung
endnu, sin Foraarsfest paa denne Dag, da de unge
Väinäsønner laurbærkronedes.
Og nu til sidst talte Sangeren til disse om
deres Folk. Nat indhyllede dets Fortid, sagde han,
men de nu levende saa dog med Kærlighed tilbage
paa dets Barndoms Dage, paa Oldtidshjemmet
og Stammefrænderne. Og det Raab, der nu
genlød ved Irlands Floder, ved Böhmens Bjerge og
ved Ungarns, at Folkene igen skal blive unge og
vende tilbage til deres Ungdoms Sprog, det Raab
havde vakt stærk Genklang mellem Suomis Fjelde.
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
