- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
172

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bondens Medbejler og slaa ham af Marken.
Lyngblomsten fra Kahra skulde tilhøre ham, der
formaaede at skatte hendes Skønhed og bly
Elskelighed. Ingen anden forstod, at hun var Sangmøen.
Ingen anden trængte som han til at faa hende til
Hustru. Hun var Inspirationen, det ovenfra givne,
det mystiske i Sangen. Aldrig vilde han afstaa
hende til en anden.

Dagen havde været regnfuld, men da han
fik Bondegaarden i Sigte, brød Solen frem
gennem Skyerne, og han tog dette for et godt
Varsel.

Paa Kahra Gæstgivergaard havde man allerede
faaet Øje paa den rejsende. De havde set den
gyldne Lyre paa Huen glimte, og en raabte ud i
Gaarden, at det var en Student der kom.

Han smældede med Pisken og svingede rask
ind paa Gaardspladsen. I Vinduet stod Pigerne og
Værtinden selv og saa ud.

„Det er den Student, der har rejst her frem og
tilbage i saa mange Herrens Aar," sagde de, „lige
fra han var en lille Dreng. Se, han har endnu sin
gamle Birketræs Pibe, sin Sælskindskuffert og sine
Pistoler."

Zachris kunde mærke, han var velkommen. Børn
og unge Piger flokkedes om Vognen. De ventede,
at han skulde dele Slikkerier ud til dem, som han
plejede, og de lo paa Forhaand af de
Morsomheder, han vilde sige.

Han sprang af Vognen og tog Madposen frem.
I det bedste Humør af Verden banede han sig
Vej gennem Flokken og lagde nøje Mærke til

172

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:59:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free