Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede om Väinämöinen, en Sagnhelt, der syntes at
spille en stor Rolle i de gamle Folkesange, v.
Becker paastod, at dersom man blot kunde finde
alle de Sange, der levede i Folkemunde om denne
Väinämöinen, saa vilde det vise sig, at der var en
Sammenhæng mellem de forskellige Kvad, og det
var ikke umuligt, at man kunde genfinde et helt finsk
Oldtidsepos. Elias Lönnrot blev uhyre optaget af
v. Beckers Idé, og gav sig til først og fremst at
søge efter Sange om Väinämöinen. Han fandt
ogsaa den ene efter den anden, og allerede i 1827
var han naaet saa vidt, at han kunde give en
Fremstilling paa Prosa af Väinämöinens Liv og
Bedrifter.
Men netop i disse samme Aar var det, Doktor
Topelius paa Kuddnäs fra sit Sygeleje udsendte
sine Samlinger af „Det finske Folks gamle Kvad".
I Fortalen nævnte han, at han havde faaet sine
bedste Sange fra Kareler og raadede fremtidige
Folkemindeforskere til at begive sig til deres Land
og selv anstille Undersøgelser der. Dette Raad var
ikke spildt paa Elias Lönnrot. Aar 1828 begav
han sig paa Vej til det sangrige Karelen,
gennem-strejfede Landet til Fods, gav sig i Lag med
Befolkningen og fik Besked om, hvor deres bedste
Folkesangere, de saakaldte runomästare, var at
finde. Da han kom hjem, bragte han en god Høst
med, men han var langtfra tilfredsstillet. Næsten
hver Sommer gik han igen paa Vandring, og jo
længere ind i Landet han kom, desto flere Sange
havde de at lære ham. Her fandt han ikke alene
Kvad om den gamle vise Väinämöinen, han op-
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
