Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Backman og andre unge Mænd og unge
Piger boede denne Sommer ude paa Øen og de
levede i en eneste Glædesrus fra Morgen til Aften.
Ingen tænkte paa andet end at more sig saa godt
som muligt, alle gjorde deres Bedste for at være
elskværdige, alle var under den Trolddoms
Herredømme, som hvilede over Øen, og som kastede
lette Stænk af Sværmeri og Poesi over deres
Tanker og Tale.
Det eneste, der undertiden vakte en lille Følelse
af Bitterhed hos Zachris, var, at hans Kusiner,
hvor venlige og kammeratlige de end var overfor
ham, aldrig syntes at huske, at han nu var sytten
Aar og allerede Student for to Aar siden. De
behandlede ham den Dag i Dag som den lille
Skolekammerat paa Kuddnäs, bestemte, hvad han
maatte have Lov at foretage sig og hvad ikke, lo
ad ham, naar han talte orn at gaa paa Jagt, og tog
det for givet, at han skulde løbe alle deres
Ærender og tjene dem paa alle Maader. Naa, hvad det
sidste angik, saa vilde han jo gerne staa til deres
Tjeneste. Hvad der harmede ham var, at han
netop herpaa mærkede, at h^n i deres Øjne ikke
var andet end en Dreng.
Han syntes dog, at Mathilda ialtfald skulde
have forstaaet ham bedre. Hun vidste jo, at han
levede, aandede og var til for hende alene. Hvor
ren og uskyldig hun end var, maatte hun dog have
mærket, at der var Forskel paa de Følelser, han
nu nærede for hende, og den barnlige Kærlighed,
han havde følt inden hendes Stockholmsrejse.
Det var en Aften henimod Slutningen af Som-
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
