- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
92

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rolig og sindig kæmpede Finnen i forreste Række
ved Svenskerens Side, og med sin taalmodige
Offervillighed tog han imod mangt et Hug, der var
rettet imod den mere fremtrædende af de to
Kæmper.

Han forbavsedes først ved dette Billede, men
snart optog han det med Henrykkelse i sin Sjæl.
Og da der om Aftenen blev stille omkring ham,
gik hans Fantasi ikke ad de sædvanlige Veje. Den
søgte ikke til sine forjættede Lande mod Syd og
Øst. Den saaede Rug paa Storkyro Mark, den
vogtede Kvæg paa Limingo Enge, den sejlede i
Finne-skude med Last af Tjære og Jern over
Aalands-havet.

Det var i Sandhed en mærkelig Opdagelse, han
havde gjort. Ogsaa i hans eget Lands Historie
var der Storhed, ogsaa fra den kunde Fantasien
hente Næring, ogsaa den kunde ses i Romantikens
blaa Eventyrlys, omkranset af dens Guldskyer.

IV

Endelig blev det da Jul, og Zachris var igen
hjemme paa Kuddnäs.

Dçt var ingen Sommernatsdrøm, der modtog
ham ved Hjemkomsten, men Kulde og Sne, korte
Dage, lange Nætter, nøgne Træer, tilfrossent Hav,
streng og ufrugtbar Vinter. Det var næsten med
Bæven, han tænkte paa Mødet med Mathilda.
Hvordan vilde han finde Dronningen i
Sommerdrømmens Verden?

Dagen efter sin Hjemkomst gik han ind til Byen

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:59:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free