Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Mængde Julegaver, alle forsynede med muntre
Rim, og de Samtaler, der førtes, var saa aandrige,
at Drengen hørte flere Vittigheder her paa een
Aften, end han før havde hørt i hele sit Liv.
Paa denne Tid udgav Runeberg den
Digtsamling, hvor „Graven i Perrrho" fandtes. Zachris
havde aldrig læst noget saa vidunderligt. Han
smeltede helt hen i Beundring. Det var sandelig
en sjælden Lykke for den, der elskede Bøger saa
højt, at møde en virkelig Digter paa sin Vej, at
faa Lejlighed til at skænke en af de ypperste
blandt de store Aander sin ungdommelige Hyldest.
Og hvad der forekom selv den lille Zachris
mærkværdigt, var at denne store Mand var et
frisk og sundt Menneske, fri for al Smaalighed.
Da Zachris engang havde været til et
Studentergilde og drukket Dus med en Mængde ny
Venner, indsaa Magisteren, der vidste, at hvert
Dusbæger skulde tømmes til Bunden, at han ikke
kunde komme til Morgentimerne næste Dag og
gjorde ikke noget Væsen af det. Og naar
Drengene sloges med Snebold udenfor Huset og endog
angreb de forbigaaende, da stod Runeberg paa
sin Trappe og lo ad dem, hvis han da ikke
ligefrem legede med.
Og et godt Menneske var han ogsaa. Zachris
kunde jo ikke undgaa at mærke, at han og hans
Hustru havde det meget smaat, men han vidste, at
Magisteren regelmæssig sendte Penge til sin
Moder i Jakobstad, og Indtægten af den sidste
Digtsamling gav han til de trængende i österbotten.
Runeberg havde en gammel Violin hængende
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
