Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
ESKIMOLIV.
advarer ham: gjør han det ikke straks, saa river gygeren
ham istykker. Saa lar han dyrene, det ene efter det andet,
klø hende; men hun faar ikke nok, før bjørnen er kommen,
den river hende sund. I flere varianter er det tre brødre,
som efter tur prøver sig, og hvoraf de to første blir dræbt af
hende.1) Disse nordiske eventyrdrag synes allerede i og for
sig mistænkelig lige clen grønlandske forestilling, og særlig
minder kloningen og vaskningen sterkt om haarkjæmningen;
men naar vi samtidig finder, at Arnarkuagssak ikke kjendes
af de vestligere eskimoer, synes forbindelsen at være klar.
Ifølge et grønlandsk sagn var hun datter af en mægtig
angekok, som, da han paa en reise overfaldtes af storm,
kastede hende ud af konebaaden for at redde sig. Da
hun klyngede sig til baadripen, hug han efterhaanden
fingrene og hænderne af hende; men disse forvandledes til
sæler og hvaler, over hvilke hun selv fik herredømme, og
da hun sank tilbunds, fik hun sin bolig under havet.
Blandt eskimoerne paa Baffinsland kjendes det samme
sagn om en kvinde Sedna, som imidlertid blir til et væsen
forskjellig fra Arnarkuagssak. Den sidste synes ikke at
kjendes ved Mackenzieelven. «Skulde det bekræftes», siger
dr. Rink, «at den grønlandske myte heller ikke kjendes i
Alaska, maa vi anta, at den er bleven opfundet under
udvandringen til Grønland.»2) Naturligere blir imidlertid
efter det ovenfor omtalte den antagelse, at den stammer
fra de gamle nordboer.
1) Meddelt af Moltke Moe efter hans utrykte eventyroptegnelser.
Se ogsaa en optegnelse fra Flatdal i Fedraheimen 1877, nr. 18en
hardangersk (afsvækket) i Haukenæs’s Natur, Folkeliv og Folketro i
Hardanger II, 233. Danske varianter i Kl. Berntsen, Folke-Æventyr, I
(Odense 1873), 116; Et. Kristensen, Jyska Folkemindei V, 271.
2) Rink: Med. om Grønl. Hefte II, side 17. Sml. Boas:
Peter-mann’s Mittheilungen, 1887, side 303; Rink og Boas: Esk. tales and
sengs. Journal of Amerikan folk lore (1889?), side 127,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
