Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Karakter og sociale forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARAKTER OG SOCIALE FORHOLD.
99
Rækved tilhører den, som først finder det drivende i
sjøen, hvor dette end er. Fo’r at beholde sin ret er
finderen forpligtet til at bugsere det til land og sætte det
op ovenfor høivandsmerke og helst merke det paa en eller
anden maade. For denne eiendom har eskimoen stor
respekt, og en, som har lagt rækved op paa stranden, er
sikker paa, hvis ikke europæere har været paa stedet, at
finde den igjen selv flere aar efter; den, som tog deraf,
vilde anses for en kjeltring.
Angaaende deres opfatning af eiendomsbegrebet ved
laan og handel kan anføres, hvad Dalager siger derom:
«Laaner eil\ Mand noget til en anden, som Baade, Piile,
Fiske-Snøre, eller andet Søe-Redskab, og samme kommer
til Skade, enten ved at Sælhunden eller Dyret løber bort
med Piilen, eller Fisken trekker Snøret itu, eller og, at
Fisken eller Sælhunden kand giøre Baaden Skade, da gaaer
det alt paa Eyerens Regning, og den Laanende erstatter
intet derfor.–Tager nogen Piil eller Redskab til Laans,
Eyeren uafvidende, og det imidlertid kommer til Skade, er
den Laanende forbunden at giøre Eyeren Satisfaction.
Dette indfalder meget sjelden, en Grønlænder skal ogsaa
trænge hart, førend han vil incommodere en anden om
noget til Laans, af Frygt for det skulde komme til Skade.»
«Kiøber nogen af en anden, og Vahrene ikke staae
ham an, kand han endogsaa efter nogle Tiders Forløb
lade bringe Vahrene tilbage.»
«Kiøber nogen af en anden kostbare Ting som Baade
eller Flinte, og den Kiøbende ikke er i Stand til at kand
contentere Selgeren for den fordrede Betalning, da gives
ham Credit, indtil han kand præstere. Men døer Debitor
forinden, nævner Creditor aldrig sit Krav. Dette er,»
tilføier Dalager, «en skadelig Articul for Coloniernes Kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
