Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men selv en William Erobrers frygtelige
Ødelæggelser i Danelagen, som efter hans egne Ord havde
til Hensigt at gjøre Nordhumberland til en Ørken,
havde ikke formaaet at kue den Uafhængigheds- og
Friheds-Aand, som med gammelnordisk Seighed stadig
vedligeholdt sig der. Haabet om Befrielse fra
Normannernes tunge Herredømme luede atter op, da Svend
Estridsøns Søn Knud, senere med Tilnavn den Hellige,
efter sin svage Broder Haralds Død (1080) var bleven
Konge i Danmark. Knud havde allerede to Gange
selv været paa Tog mod England og hver Gang seet
alle Anstrengelser fra Danmarks Side mislykkes paa
Grund af de Øverstbefalendes Forræderi. Knud
besluttede sig derfor til selv at afvadske den paa de
danske Vaaben hvilende Skamplet i det stolte Haab,
at en Knud paany skulde komme til at bære Danmarks
og Englands forenede Kroner.
Udsigterne hertil tegnede heller ikke ringe.
Normannerne i det Hele vare paa Grund af deres
Grumhed og Rovsyge forhadte saavel af Angelsaxerne som
af Danske, Skotter og Britter. William havde desuden
at kæmpe ikke alene mod sine egne mægtige Baroner,
men ogsaa mod sin egen Broder Odo, Biskop af
Bayeux (som eftertragtede Pavestolen, og som i den
Anledning hemmelig vilde snige sig ud af England), ja
selv mod sine egne Sønner, som tidlig indtoge en
fjendtlig, udfordrende Stilling imod ham. Rygtet om,
at den danske Konge Knud, der var gift med en
Datter af den William fjendske Greve af Flandern, ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
