- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
376

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Orknøerne, efterat have taget den faldne Toste Jarls
to Sønner med sig. Men baade sin Faders Liig og
hans umaadelige Skatte, som efter Sagnet neppe kunde
bæres af tolv Mand, maatte Olaf lade blive tilbage i
sine Fjenders Hænder i England. Paa Orknø ventede
ham endnu den bedrøvelige Tidende, at hans
Halvsøster Maria var død samme Dag, ja i samme Time,
som Faderen Kong Harald var falden [1].

Nordmændenes Nederlag ved Stanford-Bro var
følgelig aldeles fuldstændigt. Dyb Sorg maatte det vække
i Norge, at ikke alene dets berømte Konge Harald
Haardraade var falden, men at den med saa stor
Omhu og Opoffrelse udrustede Erobringshær var
tilintetgjort, og at hermed alle stolte Drømme om
Noregsvældets Udstrækning over England og derigjennem
maaskee tillige over flere Lande, vare med eet Slag
henveirede. Norge selv blev ovenikjøbet deelt mellem
Haralds to Sønner Olaf og Magnus, og det var let at
forudsee, at en saadan Svækkelse af Norges Magt
maatte blive hilset med Jubel i Danmark, hvor Kong
Svend og hans Folk nu for første Gang i mange Aar
kunde føle sig trygge for Nordmændene, ja mulig
endogsaa tænke paa at gjenvinde Danmarks tidligere
Overherredømme over Norge eller i al Fald dog at øve
Hævn for Nordmændenes ødelæggende Hærgninger i
Danmark. For Datidens djærve, krigersksindede
Nordmænd var det i Sammenligning hermed kun en daarlig
Trøst, at det mislykkede Erobringstog til England
forsaavidt ydede Norge Gavn, som det fortærede en stor


[1]
Jfr. især Snorre Sturlesøn: Harald Haardraades Saga cap. 81—94.
Harald Haard. Saga (Fornmannasögur VI) cap. 112—120.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free