Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemsbygning fremhævende Maade, hvilket i
Forbindelse med deres fine Væsen gjorde dem til farlige
Forførere. Næsten i ethvert angelsaxisk Huus var der
indqvarteret en Dansk, som gjorde sig til Herre i
Huset og uden Omstændigheder fordrede, hvad der
behagede ham [1].
Til den Misfornøielse, som vaktes herover, kom
endnu, at Hardeknud maatte udskrive en meget
betydelig Danegeld af over 32,000 Pund, for dermed at
lønne den Deel af den danske Flaade, som, efterat
have hjulpet ham til Regjeringen i England, nu agtede
at vende hjem til Danmark. Som i Knuds Tid, fik
hver Roerkarl 8 Mark og hver Styremand 12 Mark.
Enkelte Steder kom det endogsaa til Uroligheder ved
Skattens Opkrævelse, navnlig i Worcester, hvor
Borgerne ihjelsloge de i den Anledning udsendte
Huskarle Feader og Thurstan. Dette var Aarsag til, at
Hardeknud senere sendte en Hær mod Worcester
og tog en blodig Hævn for den mod Huskarlene
begaaede Voldsgjerning.
At Hardeknud alligevel ikke eensidig begunstigede
det danske Parti i England, fremgik deraf, at han
kaldte sin Halvbroder Edvard, Ethelreds Søn, fra
Normandiet over til sig, og tilbød ham Ophold og en
Stilling, som stemmede med hans høie Byrd og nære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
