Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Normandiet skulde lægges øde med Undtagelse af den
tildeels i Havet staaende Klippe Mont St. Michel, og
at Hertug Richard skulde som Fange blive bragt til
England. Men Ethelreds Hær var for hidsig og trængte
for langt frem, uden at sikkre sig Tilbagetoget. Mændene
fra Cotentin samlede sig under Anførsel af Niel af St.
Sauveur og tilintetgjorde den saa aldeles, at kun en
eneste Mand kunde redde sig og melde Ethelred hans
Hærs fuldstændige Nederlag. Ved Efterretningen om
en saa fordærvelig Kamp mellem to christelige Fyrster,
som ellers skulde anvende deres samlede Styrke mod
Hedningerne, lagde Paven sig imellem og mæglede
Forlig [1]. Ikke umuligt er det, at Svend Tveskjæg, før
han begyndte paa at udføre sine Erobringsplaner i
England, kan have søgt og erholdt Understøttelse i
Normandiet, hvis Hertug Richard netop for en Deel
skyldte hans Fader eller Frænde Kong Harald, at det
normanniske Herredømme var bleven bevaret for ham.
I saa Fald var der fuldgyldig Anledning for Ethelred
til at bekrige Richard.
Det afgjørende Nederlag i Normandiet bidrog under
alle Omstændigheder ikke til at hæve det angelsaxiske
Folks Selvfølelse og Mod. Allerede strax, da Svend
havde viist sig som Fjende paa Englands Kyst, saa Folket
i ham det Redskab, der var sendt af Gud, for at hævne
det paa Kong Edvard begaaede blodige Mord. Edvards
Liig blev paany høitidelig begravet i Shaftesbury, men
hverken den Ære, der vistes den Afdøde, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
