241 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men selv om Svend i denne Retning havde modtaget
ligefremme Opfordringer fra Frænder i England, kunde
han med sine forholdsviis faa Vikingeskibe i det Høieste
ikkun tænke paa at begynde med at vinde sig et
mindre Rige i England, som flere af hans Landsmænd
før ham havde maattet gjøre. Paa sine første
Hærgetog i Aarene 980—988 angreb han slet ikke den
mere venskabeligsindede Danelags Kyster. Derimod
holdt han sig alene til det sydlige og vestlige England,
fornemmelig til det angelsaxiske, fjendtlige Wessex, og
desuden til Britternes Land eller Wales [1], hvor Sagnet
lader Svends Fosterfader Palnetoke være gift med den
brittiske Jarl Stefnirs Datter Oløf [2]. Men uagtet
upaatvivlelig Britterne, idetmindste stundom, toge Parti med
Svend og de Danske imod deres Arvefjender
Angelsaxerne, uagtet samtidig norske og norsk-danske
Vikinger fra Syderøerne og Man, blandt hvilke selv
Syderøernes Konge og hans Søn Gudrød, gjorde ødelæggende
Hærgetog til Vestkysten af Wales og England [3], lykkedes
det dog ikke Svend eller de Danske endnu at vinde

[1]
The Saxon Chronicle melder om Hærgninger af Vikingeskibe ved
Aar 980 paa Øen Thanet, paa Southampton og Chester; ved Aar
981 paa Devonshire og Wales; ved 982 paa Portland i Dorsetshire og
ved 988 paa Watchet i Somersetshire. Kong Svends Navn forekommer
vel ikke her. Men efterat der i omtrent halvfjerdesindstyve Aar ikke
i de angelsaxiske Krøniker har været Tale om Angreb af danske
Vikinger paa Englands Kyster, fremtræde disse Efterretninger netop
samtidig med Svends Forjagelse fra Danmark og med de nordiske Sagaers
Vidnesbyrd om Svends Ophold og Vikingefærd i de vestlige Lande.
[2]
Det er ikke usandsynligt, at denne Fortælling kan være opstaaet ved
en Forvexling mellem Palnetoke og en i Vestengland boende,
danskfødt Jarl »Paling«, som senere var gift med Kong Svend Tveskjægs
Søster Gunhilde.
[3]
Annales Cambriæ ad an 982, 987. The Annals of Ulster ad an.
979, 981.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0266.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 241 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|