- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
126

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Mænd og Skibe have været meget betydeligt, at
dømme efter deres senere Foretagender.

Vikingehærens Komme til Rouen vakte ogsaa en
saadan Bestyrtelse i Frankrige, at man besluttede strax
at møde den, for om muligt at standse dens videre
Fremtrængen. Den tappre Hertug Ragnald af Maine
samlede en Hær og rykkede imod den, men
uheldigviis faldt han selv strax og dermed var Modet borte
fra hans Hær. Senere søgte Frankerne at forsvare
Pontoise, men Normannerne afskjare Tilførselen af Vand
og indtoge senere Borgen, hvor de, efterat have ladet
Besætningen uhindret drage bort med Vaaben og Heste,
vandt et riigt Bytte.

Imidlertid vare Normannerne forstærkede ved
danske Vikingeskarer fra Loiren, fra Bretagne, og det
gik nu videre fremad Seinen mod Paris. Denne By
havde gjentagne Gange forhen lidt meget af de Danske,
hvorfor ogsaa mange af Indbyggerne og talrige
Geistlige i sin Tid vare vandrede bort til andre Steder.
Men efterhaanden var Roligheden og Tilliden vendt
tilbage. Netop dengang havde Byen ogsaa en tapper
Befalingsmand i Grev Odo, en Søn af de Danskes
tidligere tappre Modstander Grev Robert-le-Fort; ved hans
Side stod tillige den af dansk Fangenskab udfriede
Geistlige Gozlin, som var bleven Erkebisp af Paris, som nylig
selv havde kæmpet mod Normannerne i det nordlige
Frankrige, og som af al Magt nu havde arbeidet paa
at befæste Byen, navnlig den store Bro over Seinen
mellem la Cité paa Seineøen og det faste Land.

Det synes ikke engang at have været den store
Vikingeflaades egentlige Plan at ville indtage Paris, men
kun at seile forbi Byen, for at hærge paa det indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free