- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
79

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det nu forbudt at sælge de Danske eller Normannerne
Brynjer, Vaaben, Heste eller Andet, som kunde
begunstige deres Hærgetog i Landet — Bestemmelser,
der blandt Andet vise, at Vikingerne ikke altid stode
i krigerske, men ogsaa i fredelige Forhold, navnlig i
Handelsforbindelser med Frankerne, ja at Vikingerne i
Frankrige, som i England, hyppig, naar de gik fra Borde,
skaffede sig Heste og paa denne Maade i meget kort
Tid trængte ind i det Indre af Landet og overraskede
Egne, der allermindst kunde ahne en fjendtlig Hærs
Komme.

Følgerne af disse Møder i Pitres blev
endvidere Anlæget af en heel Deel Fæstningsværker
langs Seinen, nemlig Befæstningen af Pitres, af Broen
ved Pont de l’Arche, hvor der opførtes et Brohoved,
fremdeles af Indløbet til Floderne Oise og Marne og
formodentlig af den store Bro ved Paris. Ved alle de
nye Fæstningsværker sattes Vagter. Men baade Kongen
og Folket bleve snart kjede af at holde den strenge
Bevogtning vedlige. Til Pitres kom allerede i Aaret
865 en Vikingeflaade paa 50 Skibe, hvis Høvding havde
den Dumdristighed og det Overmod at sende en Flok
paa ikkun 200 Mand til Paris, for at hente Viin.
Denne Haandfuld Folk opnaaede vel ikke, hvad den
vilde, men vendte dog uskadt tilbage til Vikingernes
Leir, hvorfra senere Afdelinger paa ikkun nogle hundrede
Mand ligeledes streifede hærgende om i det Indre af
Frankrige lige til Staden Bourges i Berry. Noget
senere paa Aaret (i 865) bemægtigede Vikingerne sig
endog Abbediet St. Denis ved Paris, hvor de forbleve
i over tre Uger og hvorfra de førte et uhyre Bytte til
deres Skibe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free