- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
118

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Maade at forskaffe sig tidlig modne Kartofler - Om frosne Kartofler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

118

bevares, at de ikke inden Sættetiden eller under
Sætningen afrives. Sæt Kartoflerne saaledes, at Spirerne
vende opad. Paa denne Maade høster man en fuld
Grøde af Kartofler, omtrent en Maaned tidligere, end
om man havde sat fuldmodne Kartofler.

Om frosne Kartofler.
Af Professor Einhoff.

Kartofler ere en levende Masse, og deres
Bestanddele, Kraftmelet, Slimen og Æggehviden, ere
Producter af Vegetationen. Formedelst skadelige Kræfters
Indflydelse lide de paa Livskraften, ligesom alle andre
levende Legemer. Dette er ogsaa Tilfældet med Kuldens
Indflydelse. Den i Kartoflernes Væv indeholdende
Vædske stivner til Jis; men da Vandet under sin
Krystallisation indtager et større Rum end i flydende Form,
saa sprænges de smaa Kar itu, Organisationen
forstyrres og Kartoflerne døe.

Saalænge den døde Kartoffel forbliver i sin
stivnede Tilstand, bliver dens Sammensætning uforandret,
og Kraftmeel, Sliim og Æggehvide vedblive i samme
Tilstand som forhen, fordi Betingelserne for Gjæringen,
nemlig Varme og Vand, udeblive; men komme disse
til, om f. Ex. Kartoflerne tøe op, saa begynder
Gjæringen og under visse Omstændigheder ogsaa
Forraadnelsen.

Bed Undersøgelsen af nylig optøede Kartofler
fandtes, at de, i Henseende til Bestanddelenes Mængde og
Beskaffenhed, aldeles ikke vare forskjellige fra de friske.
De frosne Kartofler gave ligesaameget Sliim, Kraftmeel
og Æagehvide, som de ufrosne.

Da frosne Kartofler saaledes aldeles ikke ere
forskjellige fra de ufrosne, saa slutter man deraf, at de
formedelst Frysningen tabe ubetydeligt i Brugbarhed.
De savne vel de friske Kartoflers behageligere Smag,
men forøvrigt kunne de frosne ligesaa godt anvendes
til Ovægfoder , til Tilberedning af Kraftmeel og til
Brændeviiusbrænding, som de ufrosne. At de kunne
nyttes som Foder, at de med Begjærlighed ædes af
Ovæget, og ingen Uleiligheder afstedkomme, bevises ty-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free