Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dm Qvægets Røgt og pleie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
54
og Fugtighed. Skyggetørret Hø, der saa lidet som
muligt har været udsat for Veirligets Paavirkning, er
saaledes det bedste, og den Fremgangsmaade, der lader
Græsset meest i Skygge under Toørringen, er derfor
den fordeelagtigste. Ved den Fremgangsmaade, som i
det Følgende skal blive viist, erholder Græsset al den
Skygge og al den Beskjærmelse mod Veirliget, som
under aaben Himmel kan forskaffes det; og naar hertil
kommer, at denne Fremgangsmaade tillige kræver de
færreste Hænder, følgelig den mindst bekostelige, maa
den i enhver Hensetnde fortjene Fortrinet fremfor den
almindelige. ;
Ved ovennævnte Fremgangsmaade bliver Græsset
liggende, ligesom det falder fra Liaaen, paa Skaaret,
uden at spredes, indtil det befindes saa tørt, at det,
efterat være luftet i nogle Timer, kan sættes i Saater
eller kjøres hjem. Under vedholdende tørt Veir vil det
ikke befindes nødvendigt at sætte det i Saater. Naar
Høet er 2, 3 eller 4 Dage, efter Græssets og Veirets
Beskaffenhed, gammelt paa Skaaret, vendes det i
Morgenstunden, eller saasnart Duggen er af Marken; strax
efterat Alt er vendt, begynder man at sprede det ud,
og skeer Begyndelsen med de først vendte Skaar.
Saaledes forbliver Høet liggende til over Middag, da det
samles og føres i Laden. Men om Høet efter disse
Par Timers Luftning ikke befindes saa tørt, at det med
Sikkerhed kan indtages, og man ikke tør stole paa
Veiret, bringes det i Saater. Er Veiret truende, og Høet
næsten tørt, bringer man det lige fra Skaaret i Saater,
som sættes større eller mindre, eftersom Øøet er mere eller
mindre tørt. Hø, bestemt til Hestefoder, bør stedse
saates, paa det al Fugtighed kan bortdampe, inden det
føres i Laden. For Melkeqvæget ansees derimod det
usaatede Hø, der indeholder al den Vædske det kan, uden
deraf at tage Skade i Laden, tjenligst. For at
forekomme, at Høet ikke skal tage Varme i Laden, saltes
det, og vil 1 Tønde Salt for hvert 100 Skpd. Hø
befindes tilstrækkeligt. Qvæget fortærer det saltede Hø
med største Begjærlighed, trives bedre derved, end ved
det usaltede, drikker stærkt og melker vel derefter. Paa
et Lag Hø af omtrent 6 Tommers Tyktelse spredes Salt,
saa tykt, som man almindeligt saaer Havre; derpaa atter
et lignende Lag Hø og noget Salt, og saaledes, indtil
alt Høet er úndbjerget. :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
