- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
186

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nærmest inde ved Byen, havde alt opgivet at sejle ind
og lod sig trække af deres Baade. Der var kun et Par
Mand i hver af Baadene, saa det gik langsomt, og
man kunde høre Matrosernes Stønnen og Pusten under
den tunge Roning, medens de vaade Aarer snart
blinkede i Morgensolen og snart slog Hul i den spejlblanke
Flade og frembragte en Række store Ringe i Vandet.

Nede under Slottets Vinduer stod en Flok Piger
og skyllede Tøj i Stranden; et Par andre skurede
Mælkefade og Bøtter, og endelig viste Jomfru
Ølle-gaard sig ogsaa hernede for at se, om alle vare ved
deres Arbejde, og ingen lurede den af.

Og over det hele hvilede der en egen Duft af
Søvand, Tang, Tjære og Klipfisk.

Den fredelige Morgenstemning blev brat forstyrret
ved et Kanonskud, hvis Knald som en Torden blev
ved at rulle mellem Fjældene; saa kom der et til og
saa et tredje.

Ved Lyden af Skuddene strakte Laurits Kruse sin
lange, tynde Hals saa langt frem, at han fik Hovedet
udenfor. Men der var ingen Orlogsskibe at se paa
den smilende Fjord.

»Det er det danske Løsen, min Hjerte Søster,«
raabte han til Jomfru Øllegaard. »Hs. Naades Skibe
ligge nok for Vindstille ved K varven. — Halløj Du,
Jon! stik hen paa Tyske-Bryggen og varsko dem, at
de gaar ud med Garpebaadene og byde sig til at ro
Fartøjerne ind.«

Garpebaade: Baade, som tilhørte de tyske Kobmænd i Bergen.
De roedes stundom af 16 »Drenge« o: Karle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free