Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øje paa den Dødsklippe, vi var ved at rende paa. —
Hu, ha, det var ellers et gruseligt Syn!«
»Ja, En skulde da tro bestemt, at det var den
berygtede Malstrøm, vi var inde i,« sagde Iver Friis,
»saadan som det sydede og kogte; det var et rent
Guds Under, at vi slap fra det uden Forlis.«
»Nej, Iver, tro aldrig det. Var vi kommen ind i
den, saa havde vi nu været ædt af Fiskene. Nej,
Malstrømmen ligger længere Nord paa — ongefær
saadan,« Sivert Grubbe tegnede med Fingren paa
Dugen, »og vi skal nok faa at mærke, naar vi
kommer did.«
»Det er nu min Tro, at det er Henning Gjøe, der
har givet General-Kaptajnen noget at tænke paa,« sagde
Laurits Galt, da Skafferen havde baaret Klipfisken ind.
»Han var jo med paa Skotlandstogtet forgangen Aar,
da hele Flaaden var bleven forgjort og forhekset. Han
gik paa Halvdækket med General-Kaptajnen i Gaar
Kvæld, og jeg hørte ham sige, at det begyndte just
som med os — ret paa en Gang stod der en Klippe
ude i det aabne Hav, hvor der aldrig var set nogen
tilforn, og det var — ligesom forgangen Dag — et
stort Miraculum, at de intet satte hele Flaaden til.«
»Pladder og Prat!« afbrød Sivert Grubbe. »Henning
Gjøe var først med paa det andet Togt til Skotland, Aaret
efter, saa han har intet set paa den første Fart. Havde
Skottekongen ikke været saa hidsig efter at faa det
udlagt som Trolddom, saa havde de nok fundet, at
Fejlen laa hos dem paa Bremerholm. Men saa saare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
