Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Varsko Dr. Petrus, at han iligst kommer over
til »Victor« med sit Slagvand og Akvavit.«
Og saa gik det igen i stormende Løb over til
Bradbænken.
Ved Kongens Ankomst blottede Folkene Hovederne.
De vare stimlede sammen ved Bolværket og stirrede
alle op mod den lille Flok Kvartermænd og Mestre,
som stod oppe paa Skibssiden. Dér maatte han altsaa
være. Let som en Kat løb Kongen op ad Stigen.
Mændene traadte til Side, og han saa nu Sten
Rosensparre ligge i sit Blod med Ansigtet mod Solen og
Fakkeltræet fast knuget i sin Haand.
Uden at sige et Ord knælede han ned, rev Drengens
Vams op, lagde sin Haand ind paa hans Bryst og
bøjede sit Øre ned til hans Mund.
En Stund gik hen i dyb Tavshed. Endelig rejste
Kongen sig. »Han lever!« udbrød han med et
Lettelsens Suk. »Den Flænge ved Skuldren er dyb nok, men
den er vel næppe til Døden. Tag Benene med Jei’, lærde
Hr. Doktor, der er Brug for Jer heroppe — og brug
saa al Jer Kunst og Vidskab. Den Drengs Liv ligger
der stor Magt paa.«
Dr. Petrus var kommen op ad Stigen, saa hurtigt,
som hans Værdighed tillod det. Han havde en Dreng
med, der bar en Haandkasse med hans Redskaber.
»Se, se!« sagde Doktoren paa Knæ ved Siden af den
bevidstløse Sten, »vulnus grave cum gladio valde acuto
infertum1) —en kvart Tomme dybere, ogArteria axillaris
havde været offenderet, og hans curricula vitae2) brat
J) Et dybt Saar, hugget med et saare skarpt Sværd. 2) Livsbane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
