Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22
naturligviis Interesser og Tilboieligheder, som laae ndenforViden
stab og Lcerdom, giore sig gieldende. Det ungdommeligt sociale Sam
livs Fornsielser og Behageligheder kunde ikke audet end faae
en overveiende Kraft i den staanste Universitetsstad, hvor man
fattedes de mange nye og tiltrcekkende Mcertvcerdigheder og
Adspredelser, som Kiøbenhavn og Sicelland kunde yde unge
svenske Studerende. Fra den danske Hovedstad og det danske
Universitet udsprang derimod, ved Enkeltes overlagte Bestrcebelser,
et Formant, der gik udenfor blot videnstabelige og sociale For
bindelser. Man vilde heller ikke indstrcenke sig til at arbeide paa den
nationale Enighed, paa Udryddelse af nationale Fordomme og
Antipathier ved en oplivet Folelse af Stamme- og Sprogslcegt
stab. Dyb ere laae den Tanke, at overflytte den skandinaviske
Idee fra Nationalitetens og Stammeslcegtstabets Grund til den
Politiske. „Nordens tre Riger skulde slutte sig saa ncer
sammen som mueligt, for at vinde i fcelles Styrke". Dette var
den symboliske Talemaade, hvormed den for en Tid endnu ikke
aabent udtalte Tanke om en nordisk Fcellesstat skulde
dcekkes. — Der laae i denne Tale saa megen Simpelhed og Sand
hed, at den af sig selv maatte faae Indgang i en vid Kreds ;
ja Kredsen kunde endog let udvides til den storre Mcengde, der
endnu ikke havde nogen Forestilling om, at Tanken kunde have en
politisk Side i Baggrunden, som man efterhaanden bragte
ncermere, indtil den nu endelig er sat i Forgrundens fulde Belys
ning. Tanken var langt fra at være ny, og har tidligere
vceret hort og lcest i Danmark, uden at Nogen den Tid vilde
lægge den Mening deri, at den danske Stat, efterat Norge var
frarevet den, skulde giores umyndig under en fremmed Unions
konge.
Det var hverken Naturforskningen eller Videnstabeligheden
overhovedet, der fremkaldte det „s tand in av is te Selskab"
i Kiøbenhavn (1843). Tildels forste Ophavsmcend og Stiftere
horte imidlertid to, hver i sit Fag betydende Universitetslcerere
i Kiøbenhavn, og en allerede navnkundig talentfuld Publicist,
der havde henlagt sine theologiste og philologiste Studier, og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
