Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAAMUNKENE. 653
mod Døren, hvorfor ingen af dem mærkede, at en høi Skik-
kelse: havde nærmet sig det lille Hus og allerede stod med
Foden paa Tærskelen. Manden, der havde hørt de udvexlede
Ord, havde dog sandsynligvis sine Grunde for fremdeles at
være et useet Vidne. Han.trak sig hastig tilbage.
«Hellige Guds Moder! udraabte Agnes, efterat hun havde
gjennemlæst Brevet, og efterat hun havde trykket det til sit
Hjerte, «giv mig et Raad, sig mig, giv mig et Tegn fra din
Himmel . . . Mit”Hjerte er hans for Tid og Evighed, men
skal han liste sig til min Haand . . .. Er den Vei, som leder
til ham, en Vei, paa hvilken dit Øie kan hvile ...! For
Kampen blegner ikke min Kind, men mit Hjerte krymper sig
for den mørke Lønsti . . .»
«Tøv ikke længe, høibaarne Jomfru», paaskyndte Munken,
»Tiden gaar, og Deres Vandring er lang. Vil De forbfive
uopdaget, saa faar ikke den Stund overskrides, i hvilken jeg er
Herre over den underjordiske Gang. Kom dog ihu, jeg vil
hellere fraraade end tilraade, og Gud forlade mig og den
hellige Franciskus, om mit gode Hjerte har forledet mig til
altfor gjerne at lytte til Ungersvendens Bøn . . . Men om De
ligesom jeg havde seet hans Glæde ved Underretningen om, at
De levede, og hans Sorg, naar jeg videre fortalte ham Deres
Beslutning at tage Sløret og blive Nonne for aldrig at skilles
fra dette Søsterkloster, da vilde De ikke have havt Hjerte til
engang et Øieblik at forhale for ham og Dem selv Gjen-
synets Glæde.»
Mens Munken talte, var Agnes sunken paa Knæ foran
Madonnabilledet. Hun bad en kort Bøn, og da hun stod op,
luede en Ild af Beslutsomhed i hendes store, lynende Øine.
«Herman, Herman», sagde hun og foldede sine Hænder,
endnu staaende foran Madonnabilledet, »maatte aldrig din
Kjærlighed til mig blive mindre, fordi jeg nu opfylder dit
Hjertes Bøn . . .» |
Det raslede, ligesom naar et Sværd med Hast trækkes
af Skeden, og da Agnes saa op, traf hendes Blik Hermans
høie Skikkelse, der ilede hen mod Munken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
