Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
paa Virkeligheden af de Billeder, som Fogdens Ord frembragte
i hans Hjertes inderste, opstillede han dog for sig selv det
Spørgsmaal: «Om du her fandt, hvad du saa længe og saa
ivrigt har søgt, hvad vilde du gjøre?
«Ikke vil jeg tale overmodige Ord», sagde han halvt:
vemodsfuldt, «men det skulde jeg dog tro, at om min Fader
eller Moder befandt sig her i Sjæletoget, saa vilde de vist
ikke anklage mig for en Handling, som dog paalagdes mig af
en Magt, høiere’ end baade De og jeg. .Dog maa jeg», til-
føiede han om. et Øieblik, «dog maa jeg tale med Fru Ri-
chissa, det turde hænde, at hendes Kræfter tillader hende at
drage herfra . . . og det skulde nok Engelbrekt helst se.»
De to gamle hørte med et sorgbundet Smil den unge
Mands Tale, og endnu, da han havde forladt dem, og de
hørte hans Skridt fjerne sig gjennem Gangen udenfor Værel-
set, hvor de befandt sig, saa de efter ham, som om han
endnu havde staaet foran dem.
Men Herman gik gjennem Loftsvalen til dens Ende, og
der aabnede han en Dør for at finde nogen af det kvindelige
Tjenerpersonale, der kunde føre ham til Fru Richissa. Værelset
var dog tomt. Fra et længere inde hørte han derimod Stem-
mer tale, og han fortsatte derfor sin Gang til den indre Dør,
som han aabnede. OQOgsaa dette Værelse var tomt, men Dø-
ren stod aaben endnu til et Værelse indenfor dette, og der
hørte han nu tydelig ikke blot de samtalende, men ogsaa
noget, der bragte ham til at standse og føre Haanden mod
Hjertet. .
«Det er din Søn, Richissa», sagde en mandlig Stemme.
«Engelbrekt har fostret ham til en Mand, der kan glæde en
Moders Hjerte, men som ogsaa . . . maa have sat en Torne-
krone paa din Kjærlighed . . . O, Richissa, Richissa, du milde
Guds Engel, som har lidt saa meget, saa usigelig meget, ...
0, at jeg kunde lænke Tiden tilbage i sine Spor . . . 0, at
dette Hjerte eiede om blot en ringe Del af dit Hjertes Rigdom
paa Taalmodighed og Kraft til at bøie sig under det uund-
gaaelige!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
