Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRISTEREN. 557
Blik mørkt, og hans Pande, som heldedes mod Vindueskarmen,
furet. Et nylig brækket Brev laa foran ham, og hans venstre
Haand hvilede paa dette.
En Svend stod med en temmelig ligegyldig Holdning ved.
det andet Vindue i .Rummet; ogsaa han holdt sine Øine
ufravendt fæstet paa Landskabet, eller hvad som tildrog sig
indenfor Rammen af det vakre Billede, som udbredte sig for
Betragteren, foran Slotstaarnet.
Dernede ved Stranden af Vikbolandet bølgede trem fra
Skoven og hen over Engen en uhyre Masse bevæbnede Folk,
Hob efter Hob, Skare efter Skare, og Solen tilbagekastedes
af de mange Tusinde Spydspidse, saa det lynede med et
uhyggeligt Skin mod den mørke Furuskov.
«Det der gjør ondt i Øinene», sagde Svenden og
vendte sig bort fra Vinduet mod Fogden. «Det er, som om
Trolde traadte frem af hvert Træ. Hvad vil De nu gjøre,
Foged?»
Fogden vendte sig ved disse Ord og stirrede paa Svenden.
«Slottet er tabt», sagde han med stor Ro til Svenden.
«Og Johan Wale med», vedblev Svenden med en djævelsk
Latter. «De har tøvet forlænge, Foged! Se... se», Svenden
ilede hen til Vinduet, hvor Fogden stod, og pegede henad
Stranden til Høire, hvor man kunde se et Tog af Ryttere og
fremst den let kjendelige Engelbrekt samt ved hans Side den
høie slanke Skikkelse af Herman Berman, «se... der rider
han nu, Svenden, hvis Hjerteblod De en Gang vilde drikke.
Ha—ha— ha, Foged ... Skjæbnen har vendt sig. Det tegner
til, at Deres sidste Time nu er kommen.»
«Nu, ved den hellige Stefan, min Skytspatron!» udraabte
Johan Wale og søgte at give sig Udseende af et ubetvingeligt
Mod, uagtet hans Kind var bleg, og hele hans Krop rystede,
«ikke endnu, ikke endnu, Magnus.» i
«De vil kanhænde forsvare Slottet og dø med Sværdet i
Haand, som en Ridder passer og anstaar! Og siden skal den
høibaarne Jomfru sørge over Deres Død ved at række ham
derhenne Seierskransen, Ungersvenden, som . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
