Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON. -
Herre og Konge, hvem vi har svoret Huldskab og Troskab:
vi vil holde vor Ed!» |
- Herrerne tog Mod til sig ved disse Ord af Biskoppen, og
truende Blikke mødte Engelbrekt. Men paa ham gjorde hverken
Ordene eller Blikkene noget Indtryk, blot en hurtig overgaaende
Rynkning af Øienbrynene syntes at tilkjendegive, at han knapt
havde ventet sig noget andet Svar.
«Mærkelige er Deres Ord, Biskop Knut», sagde han «og
i fuldt Alvor vil De vel ikke fastholde dem: thi var det saa,
som De der siger, saa skulde Kongen kunne føre Riget paa
Aførundens Rand, uden at en Haand kunde hæves til dets
Redning. Nei, ved den hellige Trefoldighed, saa er det ikke!
Kongen har aflagt mange Eder, men ingen holdt; derfor skylder
I ham ikke at holde, hvad I har svoret. Riget, vore Fædres
Land, der gaar foran alt, for det skal ligesaavel Kongen som
hver anden Mand ofre Liv og Blod, selv om ingen Ed er
svoret. Nu har Kongen forbrudt sig mod Riget og brudt sin
Ed, og af denne er eders Ed afhængig. Naar han ikke holder
sin Ed, saa er heller ikke I bundne af eders!»
Muligens tog Biskop Knut feil med Hensyn til den Be-
vægelse, der betog Engelbrekt, mens han talte. Kanske
troede han, at den var Udtryk for Frygt for den Magt, in-
denfor hvilken han nu for første Gang stilledes Ansigt til An-
sigt. Thi den Forsamling af Herremænd, der efter Opfordring
af den lille Bergmand saavel i Væsteraas som i Upsala var
mødt frem for ham, var ikke at sammenligne med den, der
her mødte ham ved et af selve Kongen tillyst Møde. Et
saadant skulde man tro maatte indgyde ham Respekt, paa
samme Tid som Herremanden endnu udøvede en vis Indfly-
delse paa Bonden, skjønt Forholdet allerede var blevet et andet
end tidligere, og skjønt Bonden mere og mere begyndte at
forstaa, at Herremanden stod imod ham som hans Fiende
tiltrods for, at han fremdeles sang om ham og forhær-
ligede ham paa samme Maade som den Tid, da Ridderen
endnu hørte Almuen til og var dennes Pryd og Blomst. Ud
fra dette Synspunkt vilde den gamle Biskop bedømme Engel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
