- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
371

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONGEBREVET. 371

Herre, maa kunne reddes ved Dem! Engelbrekt er i Fare,

Herman, og De kan redde ham . . .»
«Tal ikke et Ord mere til mig», afbrød Herman den ha-
stende Johan, «det er spildt Umage . .. Jeg tror ikke

paa en Niddings Ord, og hver Mands Nidding er De,
Foged, og kan nu ikke aftvætte Deres Vanære, thi jeg
siger hermed, min Klinge vilde skjændes, om den drak Deres
Blod . . .>»

«Fange!» brølte herved Jøsse Eriksson, men staggedes
af Johan, der med et talende Blik lagde Haanden paa hans
Arm.

«Jeg gjentager, hvad jeg sidst sagde Dem, De har Ret
at tiltale mig Saa, jeg bliver derfor ikke vred, og jeg haaber,
den Dag skal komme, da jeg kan opgjøre min Sag med Dem
paa en Maade, som De vel ikke ventede. Men nu gjælder
det Deres ædle Fosterfader, han trues med en forsmæ-
delig Død, Ungersvend, og et Ord af Dem kan redde
hane, 26:35 ,

Fogden diskede herved op med en Historie om, hvorledes
Engelbrekt var kommen i Fangenskab og nu truedes med
Døden, samt at Undersøgelsen nu som bedst fortsattes for
Rigets Raad ganske nær Væsterås Slot. Han vilde uden Tvivl
blive dømt til Døden, men den mindste Indrømmelse fra hans
Side kunde i hvert Fald afstedkomme en Opsættelse; man
vandt Tid, og herunder skulde Hr. Johan selv og Jøsse Eriks-.
son rive ham fra hans Forfølgere. For at gjøre Fogdenes
Deltagelse for Engelbrekt trolig, malede han med livlige Farver
en heftig Uenighed, som havde opstaaet mellem dem og
Raadet, en Uenighed, der fuldstændig havde omstemt dem
og gjort dem til Folkets Venner.

«Men hvad som skal ske, maa ske snart ... Skynd
Dem derfor, Herman, og grib Pennen. De behøver blot at
skrive disse Ord: ,Giv efter, Fosterfader, deraf skal følge alt
godt. Tænk paa Deres Herman! De finder vel», tilføiede
han med et overbevisende Smil, «at man ikke faar være alt
for omstændelig i slige Ting som disse».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free