Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Lg pt lt
Men nogle af Fogedsvendene havde allerede indhentet
Ruprecht og førte ham mellem sig op til SEN hvorhen
de andre havde begivet sig i Forveien.
Der, hvor de to Piger befandt sig, bøiede Veien sig
omkring en af disse mange store Stene, som ligger her, og.
til Stenen støttede sig et lidet Hus, af hvilket dog blot Taget
var Synligt fra den Side af Stenen, hvor Agnes og Kerstin stod.
De var begge vendte mod det Hold, hvor Ruprecht og
Svendene viste sig, og derfor saa de ikke, at en lang Bonde
tittede frem bag Stenen, ligesom ventede han paa, at Larmen
fra Kampen skulde ophøre, inden han fortsatte sin Vei.
Agnes fulgte med Blikket sin Faders Svend, som Foged-
svendene førte med sig, og hendes uroligt bankende Hjerte,
tillod hende ikke at have Øie eller Øre for noget andet, da
pludselig et Skrig fra Kerstin vakte hende, saa hun kastede -
et Blik tilbage.
Hun saa da tæt bag sig en stor Bonde, der svingede
en stor Dug i Haanden, som om han var færdig at kaste
denne over hende. Hun løb hastigt et Par Skridt tilbage, og
Synet af Manden, men endnu mere af Kerstin, bragte hende
til at glemme baade sin Faders Svend og sig selv.
Den høie Bonde var øiensynlig bleven hindret fra at
udføre sit Forsæt, hvad nu end dette kunde være, af noget
aldeles uforudseet, som paa ham havde gjort et saadant
Indtryk, at han næsten syntes at have tabt Bevistheden. En
Aabenbarelse fra Aandeverdenen skulde knapt have kunnet
bringe hans Lemmer og Blik til at stivne saaledes. Og uden
al Tvivl var det Synet af Kerstin, der udøvede denne Ind-
flydelse paa ham. Hans Øine var aldeles fastnaglede til
hendes, og hans Mund stod vidt aaben.
Kerstin paa sin Side syntes til en Begyndelse ikke at
fæste stort mere Opmærksomhed ved Manden, end som var
en naturlig Følge af den Gjerning, hun havde seet ham i Be-
greb med at udføre. Men alt eftersom Mandens Blik fik
virke, tændtes en Lue i hendes Øine, der gjorde hende for-
færdelig at skue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
